+4522321888 Holger@bevidsthed.org

Dramatrekanten / Offertrekanten

Verdens mest populære spil

Dramatrekanten (kaldes også offertrekanten) beskriver dynamikken mellem tre sociale roller: offer, krænker og redder. Dramatrekanten blev oprindeligt udviklet i 1968 af Stephen Karpman.

Modellens dynamik udspiller sig i alle former for relationer, men er tydeligst i dysfunktionelle familie- og parforholdsrelationer. Dramatrekanten er en del af transaktionsanalysen, som er en psykoterapeutisk retning, der primært er fokuseret på relationer.

Læs også: Transaktionsanalyse – Forstå sociale spil, roller og kommunikation.

Dramatrekanten udspiller sig mellem 3 sociale roller: Krænker, redder og offer. Dramatrekantens dynamik opstår, fordi de involverede ikke udtrykker deres ønsker ærligt og direkte. I stedet for at tage ansvar for deres følelser, begynder de involverede et socialt manipulations-spil for at få deres behov tilfredsstillet.

Eksempel:

Mor har lyst til at se hendes yndlingsserie i TV i stedet for at lave mad. Det nemmeste og mest ærlige er at sige til familien: “Er det ok, vi spiser lidt senere? Jeg vil gerne se TV en halv time.”

Men hvis moren ikke føler, at hendes ønske er legitimt, eller ikke tror, det bliver imødekommet, kan hun påtage sig offerrollen. Hun tænker: “Stakkels mig. Her må jeg stå i køkkenet i stedet for at se det TV-program, jeg har glædet mig til hele dagen.” Hun begynder at hænge med skuldrene og se trist ud. Hun håber, at nogen vil redde hende.

Hvis faren opfatter hendes signaler, kan han påtage sig redderrollen. Han overtager madlavningen, og siger hun bare skal sætte sig ind i stuen. Det ærlige og direkte ville være at sige: “Vi kan sagtens vente en halv time med at spise. Lad os se serien sammen, og hjælpes ad med at lave mad bagefter.”

Dramatrekant Offertrekant offer bøddel krænker hjælper frelser redder offerrolle psykologi

I stedet gør han sig til redder, hvorved han kan føle sig god og omsorgsfuld – og hun skylder ham nu en tjeneste. Måske kan han til gengæld få lov at bestemme, hvad de skal se i TV senere på aftenen.

Nu føler datteren sig svigtet af far. Hun havde glædet sig til at sidde i sofaen og snakke med ham. Den plan er nu ødelagt. Hun kunne sige direkte til sin far, at hun er ked af, at de ikke kan snakke og hygge sig sammen i sofaen. I stedet bliver hun til krænkeren og skælder sin far ud: “Vi taler aldrig sammen. Hver gang vi er alene, skal du pludselig noget andet!” Datteren få afløb for opsparet vrede og frustration. Hun gør faren til offer, som nu bliver den svage i forhold til datteren.

Hvis moderen får dårlig samvittighed over deres skænderi, kan hun påtage sig redderrollen og kommer sin mand til undsætning. Og sådan kan dramaet fortsætte. Rollerne skifter hele tiden i et uendeligt spil, hvor alle prøver at få deres behov tilfredsstillet, uden at være ærlige og direkte omkring deres ønsker.

Hvad holder dramaet i gang?

Rollespillet udspiller sig, fordi ingen udtrykker sine behov klart og tydeligt. De færreste har lært at sige, hvad de har brug for. Generelt får man point, når man sætter sine egne behov sidst. Så er man artig, kærlig og sød. Hvis man derimod er for hurtig til at udtrykke sine behov, risikerer man at blive stemplet som egoistisk og selvoptaget.

Derfor er det sjældent, at man hører et barn sige: “Mor jeg har brug for din opmærksomhed og kærlighed.” I stedet larmer barnet for at få opmærksomhed, eller tegner en tegning, som moren kan rose. Eller gør sig til offer, fx ved at græde for at få trøst og omsorg.

I hvilke situationer er du ikke direkte og ærlig om dine behov? Var der tidspunkter i din barndom, hvor du spillede bestemte roller for at få omsorg eller opmærksomhed? 

Dramatrekantens dynamik holdes i gang af en underliggende antagelse om, at der ikke er nok af et eller andet. Hvad enten det er penge, tid, fars anerkendelse eller mors kærlighed, så skaber følelsen af mangel en konkurrencesituation, hvor alle kæmper mod alle. Derfor er det ikke kun offeret, som har offermentalitet. Også krænkeren og redderen føler sig som ofre under overfladen.

Offeret er i centrum af dramatrekanten. Redder- og krænkerrollen udspiller sig i forhold til offeret. Der er således ikke direkte kommunikation mellem redder og krænker. Offer-positionen er særlig attraktiv, fordi kun offeret kan få sine behov opfyldt uden at bede om det. Derfor forsøger både krænker og redder at komme over i offerrollen. Offer-positionen er belønningen for veludførte manipulationer, og derfor kaldes dramatrekanten også for offertrekanten (men ikke redder- eller krænkertrekanten).

Krænkeren: Den strenge dommer

“Jeg har ret til at være sur. Det er hans skyld, og det skal jeg nok fortælle ham!”

krænker bøddel offertrekantKrænkeren dømmer, anklager og kritiserer. Krænkeren er den strenge og urimelige, og derfor den mindst “populære” af de 3 roller. Rollens funktion er at give afløb for negative følelser, fx vrede, aggression, had og irritation. Desuden giver rollen følelsen af kontrol og magt.

x

Krænkeren fremprovokerer gerne en konflikt for at få afløb for sine opsparede negative følelser, fx ved at opstille urimelig krav som er svære at honorere. Når krænkeren har fundet en god grund til at være vred og sur, skælder han ud og skammer offeret.

x

Udadtil virker krænkeren magtfuld og stærk, men indadtil føler han sig svag og magtesløs. Han bruger krænkerrollen til at dække over sit ønske om at være offer – så han kan få sine behov opfyldt, uden at skulle gøre noget til gengæld.

Redderen: Den gode omsorgsfulde

“Jeg tilsidesætter mine egne behov for at hjælpe. Hvad skulle han gøre uden mig?”

Hjælper frelser redder offertrekant dramatrekant offer krænker bøddelRedderen føler sig forpligtet til at redde andre. Det giver ham en følelse af at være vigtig, god og kompetent. Redderen er ofte en pleaser, som har svært ved at udtrykke sine egne behov.

x

Han er overivrig for at hjælpe, og derfor hjælper han, selvom der slet ikke er brug for det. På den måde holder han offeret fast i en svag position, samtidig med at han forbliver den stærke i relationen.

x

Inderst inde ønsker redderen, at nogen vil redde ham selv. Han længes efter at være det svage offer, som får omsorg. Derfor kan redderen ubevidst fejle i sit forsøg på at hjælpe offeret, for at slippe ud af sin overlegne position.

x

Når han fejler, kan rollerne skifte, fordi offeret bliver anklager som kritiserer redderen: “Se nu hvad du har gjort! Du er uduelig!” Nu kan redderen opgivende sige: “Jamen, jeg prøvede jo bare hjælpe.” Således glider redderen over i offerrollen.

Offeret: Den hjælpeløse stakkel

“Stakkels mig. Hvad kan jeg gøre? Jeg må bare vente på, at nogen hjælper mig.”

Offerrollen - offertrekant / dramatrekant - psykoterapiOfferet er den centrale figur i dramatrekanten. Offeret venter på, at andre løser hans problemer, uden at han skal gøre noget til gengæld.

x

Offeret opfatter sig selv som svag samtidig med, at han giver andre skylden for sin situation: Det er forældrenes, kærestens, arbejdsgiverens eller samfundets skyld. Han tager ikke ansvar, men venter på, at andre gør noget.

x

Der er to slags ofre: det ynkelige offer og det vrede offer. Det ynkelige offer venter passivt på, at nogen skal redde ham. Han er trist og opgivende, hvilket ses på hans ansigtsudtryk og kropsholdning.

Det vrede offer anklager andre for sin situation. Han bruger skyld og skam for at få andre til at føle medlidenhed med ham: “Se nu hvad du har gjort! Det er din skyld, jeg er fortabt!”

Læs også: Skam: At føle sig forkert i verden

Bryd fri af offertrekanten

At bryde fri af offertrekanten handler om at blive psykologisk voksen. Så længe du lader dig indfange af dramaet og de sociale spil, er du virkeligheden et voksent barn, som ikke står ved sig selv.

Her er 3 råd til at slippe dramatrekanten:

Slip krænkerrollen:

Øv dig i at udtrykke dine følelser når de opstår. Opspar dem ikke, og lad dem ikke gå ud over andre. Undgå at dømme andre som rigtig eller forkert, god eller dårlig osv. Når du dømmer andre, er det kun et lille skridt til at skamme og skælde ud, og så har du taget krænkerrollen.

Et godt eksempel er at kunne udtrykke vrede, uden at blive aggressiv, dvs. at du kan vise din vrede, uden at gøre det til et personligt angreb. Det kan du læse mere om her:

Læs også: Vreden er din ven!

Slip redderrollen:

Nægt at redde andre, med mindre du direkte bliver bedt om det. Behandl andre som voksne, der selv kan sige til, hvis de har brug for dig. Når du hjælper andre, så mærk efter om du virkelig har lyst til at hjælpe – ellers så sig nej! Hvis du alligevel vælger at gøre noget for andre, så pas på at du ikke involverer dig for meget. Det er tegn på, at du er i gang med spille redder.

Slip offerrollen:

Tag ansvar for dig selv. Vær ærlig og åben omkring dine ønsker og behov. Spørg direkte om hvad du vil ha’. Læg mærke til, at jo mere ærlig og autentisk du er, desto mere villig er folk til at give dig det, du har brug for. Du behøver ikke spille hjælpeløs.

Læs mere om sociale roller her: Transaktionsanalyse og sociale roller

Din indre offertrekant

Du kan også udspille dramatrekantens roller internt. Hvis du fx er afhængig af sukker, cigaretter, TV, alkohol eller andre ting, kan du gå i offerrollen, når du har haft en travl eller hård dag. Du synes det hele er lidt synd for dig, og livet er hårdt. Det vækker din indre redder, som synes, du har fortjent en hyggeaften med TV og chokolade. Når du så har spist for meget, kommer din indre krænker frem og giver dig dårlig samvittighed.

Vær hellere ærlig overfor dig selv: “Jeg tror jeg spiser et enkelt stykke chokolade til kaffen i aften. Det er lige, hvad jeg har lyst til. Og hvis jeg ikke spiser hele pakken, sker der ikke noget ved det!”

Værd at huske

Offertrekanten beskriver et socialt spil mellem offer, krænker og redder. Dramaet opstår pga. to forhold: Dels manglende ærlige kommunikation om behov og ønsker. Dels en følelse af, at der ikke er nok af et-eller-andet, fx kærlighed, tid, opmærksomhed osv. Manglen starter en kamp, hvor alle kæmper om at få en del af kagen.

I offertrekantens dynamik, prøver alle at manipulere sig til at få sine behov tilfredsstillet, uden at bede direkte om det. At slippe dramaet og bryde fri af offertrekantens dynamik er i virkeligheden at blive psykologisk voksen.

Opdateret d.20 feb. 2019

20-2-2019Dramatrekanten: Er du offer, krænker eller redder?Bevidsthed.org 

Følg mig på Facebook, så kan du se, hvornår der kommer nyt!

Send this to a friend