Gå på opdagelse i brevkassen:

Kære brevkasse…

Kvinde forelsket i kærestens ven: “En aften drak vi os fulde og havde sex – skal jeg gå fra min kæreste?”

Efter en ferie med hans venner og jeg, opstod der næsten fra 1.dag et specielt bånd til en af hans venner. Jeg har aldrig følt mig så tryg og afslappet, som jeg gør i vennens selskab. En aften vi drak os fulde, sket det der ikke måtte ske: vi havde sex! Vi forsat ferien, men med dårlig samvittighed begge to. Jeg må indrømme, at jeg hurtigt fik følelser for ham, men sagde intet.

læs mere

Fortvivlet kvinde forsøger at være kæreste med deprimeret mand: “Burde jeg give op?”

Hver gang vi begynder igen, gør jeg alt for at støtte ham, men jeg er næsten sikker på, at jeg har ham på lånt tid. Efter en tid begynder han at tro, at han ødelægger mig… Han har været hos psykolog, hvilket ikke hjalp. Han har nu fået en tid til psykiater og skal højst sandsynligt på antidepressiv medicin… Burde jeg fortælle ham, at jeg ikke vil stå model til hans op- og nedture?

læs mere

“Jeg elsker ham, men tænder ikke på ham!”

Jeg savner, han tager fat i mig og kaster mig på sengen, eller tager mine bukser af, mens jeg står i køkkenet og skræller kartofler! Jeg savner, at mærke at han er en mand og er sulten efter mig. Hans vægtforøgelse og at jeg ikke mærker ham som mand gør, at jeg får en provokeret følelse af, at han er sløset og doven!

læs mere

Velkommen til Holgers brevkasse!

Her svarer jeg på spørgsmål om sex, kærlighed, parforhold, parterapi og personlig udvikling.

Holgers brevkasse om sex, kærlighed, parforhold, personlig udvikling og spiritualitet

Sådan skriver du til brevkassen: Skriv dit brev i kommentar feltet nedenfor.

Lad være med at bruge dit rigtige navn. Men brug din rigtige emailadresse (bliver ikke vist!).

Skriv kort og præcist. Så øger du chancen for, at dit brev bliver læst.

Brug punktummer, komma og nyt afsnit, så det er lettere at læse for andre! For at lave nyt afsnit, skal du lave en blank linje, hvor du kun skriver <br> på linjen.

Skriv også en kommentar til nogle af de andre breve! Brevkassen bliver mest interessant, hvis du også giver et bidrag. Og du får god karma 🙂

Vigtigt: Jeg har meget travlt, så derfor får ikke alle svar!

Kærlig hilsen,

Holgers brevkasse om sex, kærlighed, parterapi, parforhold, personlig udvikling og psykoterapi. Sexbrevkasse.

Skriv dit brev nederst på siden

Husk at skrive en kommentar!

7 Kommentarer

  1. An

    Hej Brevkasse

    (Beklager for det laaaange brev, men det er en opsamling af alle mine tanker og følelser i et stykke). Håber ikke, at det er for meget.

    Jeg er tyve år gammel og har været sammen med min kæreste i to år. Han er sytten.
    Jeg har i lang tid følt, at jeg står lidt på midten, og ikke rigtig ved, hvad jeg skal vælge, fordi jeg er så ung og uerfaren, eftersom han er min første kæreste. Jeg har stået med det her dilemma i lang tid, fordi jeg er typen der foretrækker at reflektere over tingene og gerne vil være sikker på, at jeg får sagt alt, der skal siges. Derfor skriver jeg tingene ned i stedet for at huske det hele. Det virker bedst for mig. Jeg har gjort det en gang før sammen med min kæreste. Han var seksten år på det tidspunkt og begyndte at græde. Han var bange for at miste mig, fordi han troede, at jeg ikke elskede ham mere og spurgte oven i købet, om vi skulle holde en pause. Derfor er jeg bange for, om han vil reagere på samme måde denne her gang, for det kan jeg ikke se kan være en positiv strategi, når noget er svært at snakke om. Det kan jeg ikke holde til i længden. Jeg syntes, at det var lidt svært at håndtere, måske fordi at jeg er ikke er vant til det med andre i min omgangskreds. Jeg vil jo helst ikke såre nogen.
    Mine overordnede spørgsmål er, hvad skal jeg gøre? Er det godt nok, det som jeg har skrevet? Forlanger jeg for meget af ham? Skal jeg slå op med ham? Er mine ønsker utopiske eller? Vil han kunne forstå, det jeg vil sige til ham? Eller er det mig, der er alt for egoistisk og sætter alt for høje krav til os?

    Diverse spørgsmål: Er det forkert, at en stor del af vores familier ikke har mødt hinanden i de to år? Er det mærkeligt, at vi aldrig er sammen med hinandens venner?

    Jeg har været irriteret over rigtig mange småting og overvejet at tage en pause, efter han spurgte mig, om vi skulle det, men ved ikke, om det er det rigtige at gøre?

    Når vi har talt sammen om ting, som jeg har tænkt meget på eller undret mig over, så virker det som om, at han skyder ned på, det jeg siger. Et eksempel kunne være, da jeg spurgte ham, hvorfor han ingenting sagde eller spurgte, da han mødte en af mine veninder. Jeg spurgte ham også, om det kunne være fordi, at han var genert, men det var ikke derfor. Det var bare fordi, at han ikke kendte hende, sagde han. Han fortæller mig, at han har udviklet sig siden, men det kan jeg ikke se.
    Jeg prøvede at inkludere ham i samtalen mellem min veninde og jeg, men til sidst gad jeg ikke mere. Jeg sagde til ham, at hvis jeg mødte hans venner, ville jeg prøve at snakke med dem. Han behøver selvfølgelig ikke svinge godt med mine venner eller omvendt. Det er ikke det, som jeg føler, er problemet. Han forstod ikke, hvorfor jeg kom ind på banen med det, når det skete for lang tid siden. Da følte jeg mig afvist og tænkte: “Jeg har ikke lyst til at snakke om mine følelser og tanker, hvis det skal være på den måde”.

    Jeg ved ikke, om jeg elsker ham mere, fordi at jeg føler ingenting, når jeg ser ham, men kun en lille lyst til ikke at tage hjem, når jeg skal det. Jeg har sagt, at jeg er træt af, når han hele tiden siger, at han elsker mig, men han skal vise det. Nu siger han det ikke så tit, men jeg kan stadigvæk ikke mærke noget. Jeg har aldrig selv sagt de tre magiske ord til ham.

    Det her er en del af det kærestebrev, som jeg har tænkt mig at give til ham:
    Jeg ville ønske, at du også kunne vise lidt interesse for det, som jeg synes er spændende, både når jeg snakker om det, men også hvis jeg f.eks. vil ud på en sundhedsmesse og gerne vil invitere dig med, selvom du måske ikke fatter en bjælde. Ellers kan du ikke forvente at få noget tilbage igen.
    Det bekymrer mig meget, at vi ikke har noget tilfælles, fordi at det kan føre til, at vi langsomt glider væk fra hinanden, hvilket jeg føler, at vi allerede er. Jeg føler ikke rigtig, at der er noget, der binder os sammen og giver os fælles minder. Vi laver ting, som jeg for den sags skyld kunne lave sammen med alle mulige andre. Der er ikke en af mine veninder, som jeg ikke har noget tilfælles med, og da kan jeg mærke, at det bare kører derudaf, netop fordi vi har noget tilfælles, som en lim, der binder os sammen, som vi snakker om og laver ting indenfor området. Så måske skal vi prøve at skiftes til at prøve at lave noget sammen, som interesserer os hver især, eller skal vi kæmpe for at finde en fælles interesse, som vi kan snakke om og dyrke sammen?

    Ift. økonomi synes jeg personligt, at det ikke er rart at blive fortalt, hvad de skal bruges og ikke bruges på, og hvorfor jeg bruger penge på kosttilskud som et eksempel. Så hvis du blander dig i min økonomi, så må jeg også godt blande mig i din; ok? Hvad tænker du om det?
    Jeg blev meget skuffet, sur og ked af det, da du sendte en snap til mig, hvor der stod, at du havde brugt næsten 2.500 på en ting til din computer, og da du fortalte mig, at du kun havde 65 kr. tilbage på din konto. Jeg følte således lidt af et tillidsbrud mellem os, fordi at du i min optik har brudt dit løfte om, at du gerne vil lægge penge til side til os, fordi du kan og ikke ligesom mig har udgifter. Der ringede der nogle alarmklokker, inde i mig, hvor jeg tænkte: Hvor meget betyder jeg egentlig for dig? Hvorfor lyver du over for mig? I hvor høj grad prioriterer du egentlig vores forhold? Er du moden nok til at have en kæreste? Er jeg moden nok til at have en kæreste?
    Jeg kunne godt tænke mig at opleve en masse med dig, men omvendt har jeg heller ikke lyst til at foreslå noget, hvis du siger, at du vil tage dig af det, men ikke gør det, og siger, nå, men det kan vi ikke, for det har jeg ikke råd til. Nu siger jeg det iskoldt, at jeg ved, at du har råd til en masse fornøjelser, i modsætning til, hvad jeg har. Du kan jo godt finde ud af at spare op til at købe dyre ting, som du gerne selv vil have, men åbenbart ikke til os i min optik. Jeg har ikke lyst til at spille mor overfor dig eller være din terapeut, og sige hvad du skal og ikke skal gøre, og hvordan dine relationer skal være, men det føler jeg, at jeg bliver nødt til. Men omvendt kan, vil og skal jeg ikke styre dig, så det synes jeg, skal være helt op til dig selv. Nu fortæller jeg dig bare, hvordan jeg har det med os to. Personligt prioriterer jeg mit studie, min sundhed og at kunne betale mine udgifter højt mere end fornøjelser, men alligevel vil jeg have det hele.

    For mig er det bare vigtigt, at vi begge to kan finde ud af at passe og pleje vores forhold, så godt vi nu kan. Et parforhold er et stort ansvar at have, og det bliver jeg usikker på, om du er klar til, og om jeg selv er det? Hvor meget interesserer du dig for os?
    Jeg keder mig tit, når vi er sammen, fordi at du bare sidder der og spiller computer. På den anden side synes jeg også, at du skal hygge dig med din bror og slappe af på den måde, der føles bedst for dig, men engang imellem synes jeg, at du godt kan lægge din hobby til side, når jeg er til stede. Jeg har lidt en mistanke om, at din computer tager meget nærvær fra os i modsætning til, når vi er hjemme hos mig, tror jeg. Jeg føler mig ikke altid godt taget imod som en gæst, når jeg kommer på besøg hos dig. Har jeg nogensinde bare sat mig på min computer, når du er kommet hjem til mig? Nej vel. Jeg kunne ligeså godt lave andre ting derhjemme eller sammen med de andre, som jeg kender i stedet for at være hos dig. Og selvom vi har snakket om det før, så kan det med din elskede computer og mobilen ved bordet alligevel nage mig, fordi jeg er bange for at skulle tage den konflikt op igen. Jeg har det bedst, når vi er hos mig, for der stjæler din computer ikke en masse nærvær. Du har oftest gang i en masse, når jeg kommer hjem til dig, og det er sådan set fint nok. Jeg giver dig lov til at gøre de ting du vil som f.eks. at køre på dit toptunede longboard, fordi jeg ved, hvor meget det betyder for dig. Derfor går jeg på kompromis med mine egne ønsker, fordi at jeg gerne vil have, at du skal være glad og gøre de ting, som betyder noget for dig.

    Det gør mig rigtig ked af det, at dine bedsteforældre blot ser mig som en tæt veninde til dig, men på den anden side kan, vil og skal jeg ikke styre, hvad de skal synes om mig og os to. Jeg føler mig kun halvt accepteret i din familie, fordi at det ”kun” er dine forældre og bror, der accepterer, respekterer og kan lide mig. Det bliver jeg meget sur og irriteret over. Jeg kan næsten ikke acceptere det, og har besluttet mig for, at jeg ikke vil invitere dem til noget som helst, hvis det skal være på den måde. Omvendt føles det også underligt, at en del af din familie ikke møder min familie. Det er bare vigtigt for mig, at man i et forhold har en god relation til hinandens familie, ellers synes jeg, at det bare bliver mere besværligt og ubehageligt at være i. Jeg føler mig ikke 100% støttet af hele min svigerfamilie, men kun halvdelen af dem. Jeg føler lidt, at der er kommet splid mellem os, fordi at en del af din familie ikke anerkender os som par, hvor at hele min familie derimod gør det. For mig er det bare vigtigt, at begge partnere føler sig støttet af familie og svigerfamilie. Jeg ved bare, at vi risikerer at trække os, og det kan ødelægge alt. Det har også været med til for mig at føle og sætte spørgsmålstegn ved, om vi er et par. Hvordan ville du have det, hvis det var mine bedsteforældre, der havde det sådan?

    Jeg har i lang tid følt, at der er kommet afstand imellem os. Jeg er ikke helt sikker på hvorfor, men jeg har lidt en mistanke om, at det er pga. at jeg har ændret og udviklet mig til at blive en anden, end jeg var, da vi mødtes. Enten må vi vænne os til den afstand eller afbryde forholdet, eller også må du også begynde at bevæge dig. Det er mulighederne. Men som du godt ved, vil, kan og skal jeg ikke tvinge dig til noget. Jeg føler, at udviklingen i vores forhold er gået lidt i stå, men jeg ved ikke, om det er godt eller skidt, for jeg kan jo ikke bestemme, at du skal udvikle dig og eller udvikle dig i et bestemt tempo. Jeg vil gerne vokse som person i et forhold. Jeg har ingen erfaring fra tidligere forhold, men jeg vil gerne gøre det rigtige. Jeg vil gerne give forholdet en chance og styrke det. Har du lyst til det?

    Samlet set så har alle de her ting gjort, at jeg lige så langsomt måned for måned, næsten lige siden vi havde været sammen i ½ år, da har jeg følt, at gnisten hos mig i hvert fald lige så langsomt bare er forsvundet. Måske er jeg bare ovre forelskelsesfasen og i den fase, man kalder for magtkampen, hvor at man opdager hinandens skyggesider altså dårlige sider. Jeg ved faktisk ikke helt, hvad jeg føler for dig længere.
    Hvilke positive sider din partner har? Da jeg blev forelsket i dig, følte jeg en dyb taknemmelighed for din kærlighed, som du kastede på mig. Du gav mig muligheden for at frisætte undertrykte sider af mig selv, og du gav mig selskab, hvilket hjalp på den ensomhed, som jeg følte dengang. Det var en af de største grunde til, at jeg ville have en kæreste, men også fordi at jeg ville have en bedste drengeven. Jeg ville have en partner, fordi at jeg havde brug for at være sammen med en, der virkelig ville mig og kunne respektere og acceptere mig, som jeg var. Vi havde det så sjovt, når vi var cringe, og vi forstod hinandens humor, men det synes jeg ikke, at vi gør mere. Jeg syntes, at vi snakkede godt sammen. Det kan jeg godt lide. Jeg blev så tryg i forholdet, at jeg på nogle områder kopierede dig og omvendt.
    Jeg er bare meget i tvivl om, hvorvidt du elsker mig og vil mig, og om vi skal kæmpe for det her f.eks. med at gå til parterapi, tage en pause eller bare være venner?
    Hvad synes du? Hvad føler du? Hvad tænker du?

    Det jeg gerne vil have i et forhold, er eventyr, romantik, spontanitet, udvikling, stabilitet, et barn eller to børn før jeg fylder 30 og en handlekraftig og moden mand, der behandler sin kvinde ordentligt, kan rumme mine følelser og kender sine værdier og ønsker for fremtiden. Jeg vil have en mand, der ved hvilket liv han vil leve, og som har de samme værdier og ønsker for fremtiden som mig og vil leve den samme livsstil med mig. Jeg ønsker mig en mand, som vil have børn eller mindst et barn, inden han fylder 30. Det er bare noget jeg vil, inden jeg fylder 30, og det kan der ikke ændres på eller diskuteres. Det er fastslået af biologiske årsager, som der ikke kan ændres på bare sådan lige. Det er jeg 100% afklaret med og vil være dedikeret til. For mig er det også vigtigt, at vi på et tidspunkt er afklarede omkring opdragelse sådan helt grundlæggende ikke lige nu, men inden alt for mange år. Han skal have lyst til at gøre sin kvinde lykkelig og arbejde for parforholdet og mig lige så, men det er jo let nok at gøre en mand glad med mad, sex, ro, fred og en god seng at sove i.
    For mig som kvinde er det også vigtigt, at en mand kan tale om tingene sammen og snakker med sin kvinde.
    Jeg har behov for nærvær og opmærksomhed gennem samtaler, grin og oplevelser for at føle mig elsket. Jeg føler, at forholdet er uden følelsesmæssig intimitet gennem empati og dybe samtaler med nærvær for at føle mig forbundet. Alle dine gode gerninger kan være lige meget, hvis du ikke er fuldt til stede.
    I et parforhold vil jeg have kærlighed, nærvær, følelser, omsorg og samhørighed. Jeg vil vokse og udvikle mig. Jeg vil opdage mig selv, røres, henrykkes og begæres – kort sagt, det hele! Jeg vil være i et parforhold, hvor man udvikler sig, kan kommunikere sammen, har et godt sexliv og fælles værdier samt mindst én fælles interesse, hvor man vil leve på samme måde og vil opleve de samme ting et såkaldt lighedsforhold.
    Jeg keder mig, og føler ikke, at du forstår mig. Jeg er ensom, og vores sexliv er ensformigt. Jeg har været fraværende og trukket mig følelsesmæssigt. Men du skal vide, at når jeg trækker mig følelsesmæssigt, næres jeg ikke længere af forholdet. Jeg tror, at mit hjerte er lukket, og jeg tørrer ud. Hvis du vil prøve at beholde mig, er den eneste kur at prøve at forstå mig og mine behov og lære at kommunikere med mig.
    Har du tolket det som om, at jeg endelig ser tingene fra din side – eller at alt er godt, som det er?
    • Jeg er trist, men kan ikke sige hvorfor.
    • Jeg længes, men ved ikke efter hvad.
    • Jeg er ikke liderlig længere
    • Jeg er stoppet med at snakke om mine følelser.
    • Jeg griner ikke mere, når vi er sammen.
    • Jeg snakker sjældent om fremtiden.
    • Jeg foreslår sjældent fælles aktiviteter.
    • Jeg undgår fysisk kontakt.
    • Jeg er begyndt at tænke på at bruge mere tid på sine veninder og mig selv.
    • Jeg har lagt mærke til, at andre mænd begynder at dukke op i vores samtaler.

    Jeg har været lun på en anden, men valgte dig.

    Det ville være dejligt at kunne dyrke nogle fælles hobbyer eller interesser, som interesserer os begge. Jeg vil gerne dyrke mine interesser noget mere, fordi at det savner jeg. Mine interesser er klatring, mavedans, sang, klaverspil og at læse bøger om bæredygtighed, sundhed, psykologi, spiritualitet samt mennesker og relationer. (Han interesserer sig ikke for noget af det, og jeg kan mærke, at han ikke gider høre på det nogle gange). Det bare altid har været en del af min faste og grundlæggende identitet, som jeg føler, at jeg har lagt til siden nu. For mig er det okay kun at dyrke nogle af dem med veninderne, men jeg synes, at det ville være rart og binde os mere sammen, hvis vi kunne finde på noget at lave, som vi begge kan lide og interesserer os for. Jeg føler bare, at jeg har mistet lidt af mig selv i forholdet. Jeg vil gerne kunne dyrke mindst én fælles interesse med dig, have de samme værdier, et ønske om at leve på samme måde.

    (Jeg vil gerne fortælle ham, hvad jeg vil med mit liv på alle områder, sådan som jeg forestiller mig det pt.)

    Jeg kan fortælle så meget, at de følelser jeg har, er helt normalt for kvinder, der er i et parforhold, og som mange par kæmper med. Hvis vi ikke har det godt sammen nu, så er jeg heller ikke helt sikker på, at vi kan få det godt i fremtiden med de ønsker og længsler vi har.
    Jeg er en helt normal kvinde, og du er en helt normal ung fyr.

    Da jeg var forelsket i dig, da kunne jeg se alle lighederne hos os, men pludselig forsvandt det, og nu ser jeg kun forskelle imellem os. Jeg føler, at det også er med til at skabe afstand imellem os.

    Det kan godt være, at du ikke tror det, men jeg bekymrer mig faktisk om dig, f.eks. når jeg fortæller om computerstøv. Jeg føler, at du bare synes, det er irriterende, men for mig er det en måde at vise kærlighed på ikke bare i den sammenhæng, men også på andre tidspunkter og måder. Føler du, at jeg elsker dig nok? Føler du, at vi har noget tilfælles? Synes du, at der er kommet afstand imellem os?

    (Jeg har tænkt mig at spørge ham om disse spørgsmål): Hvilke egenskaber der er vigtige for dig hos min partner? Kunne tage initiativ, ansvar og kommunikere, være selvstændig og nærværende, være god til matematik og fysik, åbenhed (er du åben overfor feedback på følelser og reaktioner?), kultiveret, dannet, venlig, generøs med gode intentioner, loyal, ærlig, lyttende, respektfuld, anerkendende og empatisk. I starten kunne jeg godt lide vores cringe humor, men nu synes jeg, at vores forhold er humorløst.
    Hvilke egenskaber der er vigtige for dig hos din partner?
    Hvilke positive aspekter synes du, at vi har i vores parforhold?
    Hvilke positive sider synes du, at jeg har?
    Hvor meget vægter de positive ting i forhold til de forskelligheder vi har?
    Hvordan synes du, at jeg kan bidrage til vores gode parforhold?
    Føler du, at vi lytter til hinanden?
    Hvilke egenskaber blev du tiltrukket af hos mig?

    Når jeg nævner et problem, er det ikke et angreb på dig, men handler mere om, hvad jeg føler, tænker og vil. Du behøver ikke straks at forsvare dig. Jeg føler, at du nogle gange forsvarer dig uden at høre, hvad jeg siger. For mig er det rigtig vigtigt at blive hørt. Det sværeste for mig er, når jeg ikke bliver hørt, især når det er noget, vi ikke er enige om. Det forårsager en masse stress, som jeg er nødt til at lade fare. Når jeg italesætter et problem, så føles det som om, at du tit fejer det ind under gulvtæppet. Am I right?

    Tak for svar på forhånd og hav en fortsat god dag!

    Svar
  2. Torben

    Hej brevkasse.

    Jeg er en mand på 36 år og jeg har enormt svært ved at komme i kontakt med kvinder.

    Jeg har oprettet flere datingprofiler, og intet af det har bragt noget med sig.

    Jeg syntes selv, at jeg er en pæn og velsoigneret mand, venlig og naturlig, det er bare som om, at jeg ikke kan leve op til de krav at mange kvinder har. Det kan selvfølgelig være svært for dig, at se hvad mine “fejl” er, eftersom du ikke har mødt mig.

    Hvad tænker du jeg kan gøre anderledes?

    Mvh Torben

    Svar
    • Holger Spanggaard

      Hej Torben

      Det bliver aldrig helt let med det modsatte køn!

      Måske skal du satse på at møde en kvinde i det virkelig liv?

      Du kan jo starte med at finde nogle aktiviteter, hvor du kommer I kontakt med kvinder.

      Held og lykke.

      Mvh Holger

      Svar
  3. A

    Hej Holger

    Jeg er en kvinde, som virkelig desperat har brug for rådgivning.

    Jeg har i lidt over 2 måneder været sammen med en sød mand, som jeg er begyndt at få følelser for.

    Vi har det ekstremt godt, når vi er sammen, og han er ekstremt kærlig og sød. Jeg ved, han er glad for mig og omvendt, men han er bange for at knytte sig. Jeg ved hans ekskæreste har fyldt for meget i hans liv, og han virkelig hader hende, han nævner at bla. at hun var meget manipulerende og egoistisk.

    Mit problem er, at han har sagt han ikke er parat til at have en kæreste, og det har jeg selvfølgelig respekteret, og gør alt for ikke at presse på, men tage det hele i hans tempo. Det har fungeret meget godt, og hele hans omgangskreds kender til mig, og ved vi har noget. De siger de kan lide mig, og jeg er god for ham.

    Mit problem er så, at jeg får fortalt af en af hans kammerater, at han var begyndt at se en ny. I min frustration tager jeg direkte hjem til ham, og konfronterer ham med dette. Jeg hverken råber eller andet, men tager i stedet en fin dialog, hvor jeg forklarer, han har såret mig, og spørger hvorfor han ikke var ærlig. Han siger, han godt ved det var dumt, og han burde have sagt det og ikke ville såre mig.

    Jeg spørger ham, om han ønsker, jeg skal opgive ham og vi begge kan se nye. Han siger, han ikke ville have det godt med, at vi så nye personer, og han ikke vil have jeg opgiver ham. Jeg spørger så om han stadig ville ses med hende den anden, og det sagde han, at han ikke ville. Han siger også, han ikke har været sammen med andre, og jeg tror ham.

    Jeg fortæller ham derefter, at han nu må bevise noget overfor mig, ellers er det forbi, og det lover han så. Han sagde, at grunden til han havde tænkt sig at se en ny, var fordi jeg kom for tæt på, og han ikke er klar til en kæreste. Problemet er bare, han heller ikke vil have jeg giver slip. Jeg ved ikke hvorfor han er bange for, at jeg kommer tæt på, og hvorfor han ikke giver os en reel chance. Jeg har gjort klart, at han må give os chancen og jeg vil tage det i hans tempo.

    Jeg har samtidig sagt, at hvis han vælger at se hende, skal han sige det, for jeg finder ud af det. Og hvis han gør det, står jeg ikke model til mere.

    Der hvor jeg har brug for din hjælp, er til at forstå situationen, hvorfor gør han sådan her og hvad skal jeg gøre?

    Han er et meget godt menneske, med et godt hjerte der ikke ønsker at såre folk. Han er samtidig meget konfliktsky.

    Mvh

    Svar
    • Holger Spanggaard

      Hej A

      Jeg tror forklaringen er enkel: Han føler mindre for dig og jeres forhold, end du gør.

      Hvis han ikke har store følelser for dig, er han ikke villig til at investere i jeres relation. Og af samme grund har han ikke noget problem med at være sammen med en anden.

      Det er altid hårdt, hvis ens følelser ikke gengældes, som man ønsker.

      Men nogle gange er livet hårdt og kærligheden smertefuld.

      Jeg ønsker dig alt det bedste!

      Kh Holger

      Svar
      • Kvinde 28

        Kære Holger.

        Jeg håber, at du har et råd ti, l hvordan jeg kan guide min kæreste til at blive bedre til at tænde mig.

        Jeg er en kvinde på 28 år, som har en super dejlig kæreste, som jeg har været sammen med i 2 år. I starten havde vi ofte diskussioner om, hvor ofte det er “normalt” at have sex. Han var irriteret over at jeg “talte” dagene imellem sex, og jeg var træt af, at jeg så ofte havde lyst og følte mig afvist, når han ikke havde lyst. Jeg tror at han ville have det fint med at have sex hver anden uge, og jeg ville have det fint med hver anden dag. (før mig var han i et 9 år langt forhold, hvor hun ikke var interesseret i sex, blowjobs, at tale om sex osv. Hvilket han derfor har skulle vænne sig til er meget anderledes med mig).

        I dag har vi sex ca 1 gang om ugen. Vi skændes sjældent om det, men det frustrerer mig stadig. Tilgengæld er jeg ikke længere tændt så ofte. Derimod er det oftere min kæreste, der ligger op til sex, men jeg ender de fleste gange med at afvise ham, fordi han gør det helt forkert!

        Fx kan vi ligge i sofaen, han ligger bag mig og vi ser en film. Han holder helt roligt på mit ene bryst, pludselig begynder han at nusse min brystvorte/nipple. (det skal lige siges at jeg tror at jeg har langt mere sensitive nipples ind de fleste kvinder. Har tidligere partnere sagt. Og under sex eller når jeg er tændt, elsker jeg at få mine bryste stimuleret. Men det kilder ubehageligt/irriterende, når jeg ikke er i stemning). Jeg bliver irriteret og beder ham derfor om at stoppe. Og det ender naturligvis med at vi ikke har sex.

        Jeg ville egentlig gerne have sex med ham, men måden han ligger op til det på, har bare den totalt modsatte effekt på mig. Jeg har fortalt ham det flere gange, med alligevel bliver han ved. Jeg tror tildels ikke at han forstår det og tildels, at han gør det for at drille lidt.

        Det irritererende er, at jeg ved præcis hvad han skulle gøre for at få mig tændt, men jeg har meget svært ved at finde en måde at forklare ham det på, hvor jeg ikke kommer til at irettesætte ham, eller hvor han ikke føler sig “uduelig” (jeg synes jeg har forsøgt pænt og sødt). Et lignende problem, som ofte opstår, når vi hopper i seng, og måske begge delvist ikke helt er klar til at sove, er at vi bliver fjollede, vi driller hinanden, kilder lidt osv. Det er hyggeligt og vi har det sjovt og griner, men det gør i hvert fald ikke mig liderlig! Og min kæreste har meget svært ved at snappe ud af at være fjollet.så når han kysser mig eller prøver at lægge op til sex føler jeg det bliver akavet.

        Som du nok kan høre er vi glade for hinanden, vi er begge to attraktive personer og vi er trygge og åbne over for hinanden, og når vi har sex, er det dejligt! Jeg er ikke i tvivl om, at jeg vil leve mit liv med ham!

        Men har du nogle råd til, hvordan jeg kan tale med ham om, hvordan han kan tænde mig, uden at han føler sig overrumplet, og hvordan jeg måske kan lære ham, hvordan jeg kan lide et for spil?

        Kærlig hilsen
        Hende med den dejlige kæreste

        Svar
        • Holger Spanggaard

          Hmmm…

          Du må prøve at forklare, at din krop har lang tid om at varme op. Han kan ikke bare gå direkte efter de mest følsomme steder.

          I virkeligheden har mænd det på samme måde. Selvom de måske ikke ved det, fordi kvinden sjældent går for hurtigt frem.

          Men hvis en kvinde fx meget hurtigt stimulerer mandens glans inden han overhovedet er tændt, så vil det også føles ubehageligt. Hvis han fx sover og du sætter en støvsuger direkte på pikken, så vil han ikke vågne og synes det er fantastisk. Undskyld billedet, men måske giver det mening for din kæreste?

          Hvis en person uventet stikker en gaffel med mad ind i ens mund, vil det føles ubehageligt og grænseoverskridende, selvom man er sulten. Man har brug for at forberede sig.

          Min tantralærer sagde engang: Kvindens krop er kurvet, fordi manden ikke skal tage den direkte vej!

          Håber din kæreste forstår!

          Held og lykke!

          Svar

Tak, fordi du deler dine tanker:

Opdateret d.20 april 201820-4-2018BrevkasseBevidsthed.org

Følg mig på Facebook, så kan du se, hvornår der kommer nyt!