Brevkassen om parforhold, sex og kærlighed

Brevet er besvaret af Holger, som er parterapeut, sexolog og coach i København.

Ung fortvivlet kvinde: “Skal jeg tage min narcissistiske kæreste tilbage?”

Hej Brevkasse

Jeg skriver, fordi jeg er i super meget tvivl om, jeg skal tage min ekskæreste tilbage. Jeg er 19 år gammel, og vi har alt i alt set hinanden i 2 år.

Vi startede med at være kærester i et års tid, tingene gik okay, vi har en virkelig god kemi, og jeg føler mig helt vildt tryg ved ham, og vi har det generelt rigtig sjovt sammen, når tingene går godt. Men han begyndte igennem det år, at vise meget tydelige tegn på narcissisme, altså jeg vil våge og påstå, at der ingen tvivl er, om han er det eller ej. Men jeg ignorerede tegnene, fordi jeg elskede ham så meget, og ville ikke have noget kom imellem os.

Han valgte så at gå fra mig efter det år. Hans grund var, at han var blevet træt af forhold, og gerne ville ud og være sig selv. Det sårede mig dybt, og jeg kæmpede hårdt for at komme op på hesten igen. Efter en måned kontaktede han mig grædende og ville have mig tilbage. Han havde været i seng med 2 andre kvinder, festet, og levet singlelivet, imens jeg havde ligget derhjemme og kæmpet for at komme videre.

Læs også brevet: Hjælp! Jeg slog op med den eneste ene ved en fejl

Jeg savnede ham selvfølgelig, og blev meget påvirket af de ting han sagde til mig, og efter 2 uger valgte jeg så at tage ham tilbage, fordi han havde ligget og været psykisk helt nede i et sort hul, og havde lovet mig guld og grønne skove, og sagt at han aldrig ville kunne leve uden mig.

Vores forhold gik rigtig godt i 1-2 måneder, vi var glade, og der var ingen problemer. Derefter begyndte vores forhold at gå skævt, vi var on and off, og har sådan set været det indtil nu.

Hvergang han droppede mig, var det et kæmpe nederlag for mig, og jeg brugte tiden på at prøve at komme videre. Også kom han tilbage 1-2 uger efter, hvor han lovede mig igen guld og grønne skove, som ikke blev holdt i mere end en måneds tid.

Hans narcissistiske tegn blev værre og værre. Han har behandlet mig elendigt og fuldstændig uacceptabelt til tider. Men han har også den mest fantastiske omsorgsfulde side, som jeg elsker helt vildt højt, og jeg har aldrig haft en så god kemi med en person før, og elsker ham meget højt.

Læs flere breve her: Brevkassen om sex, kærlighed og parforhold

Vi har lige haft 3 ugers pause, han kom tilbage som sædvanligt, og lovede mig diverse ting, græd og fortalte at han ikke kan leve uden mig – jeg elsker ham, og dette påvirker mig selvfølgelig helt vildt meget at han fortæller mig disse ting. Han formår virkelig at få mig til at tro på at det hele nok skal gå, selvom vi efterhånden har været det igennem 3-4 gange.

Jeg er så derfor gået skridtet videre denne gang, og fortalt ham at jeg tror han er narcissist og om han ikke nok vil få noget hjælp, og det har været mit krav for at tage ham tilbage. Det vil han, men det skal lige passe ind osv, og han virker ikke 100% klar på det, men har lovet mig at undersøge det.

Der er simpelthen sket så mange ting mht. løgne, så jeg ikke ved om, jeg kan stole på ham igen, og om det overhovedet vil holde denne gang.

Jeg går konstant rundt med en tvivl, og nervøsitet for at blive forladt eller behandlet dårligt igen – jeg har snakket med ham om denne nervøsitet, og han har taget det meget seriøst, men jeg kan også mærke, at han bliver lidt irriteret, når jeg nævner det igen og igen. Hvilket ikke er noget jeg kan gøre for, da jeg simpelthen gerne vil have han forstår det her problem, og tager det alvorligt.

Jeg har lovet ham at tænke over igen om jeg vil vores forhold. Spørgsmålet er nu, om jeg skal give ham en chance til, eller om det er på tide at sige stop?

Mvh den meget fortvivlede 🙂

 

Parterapeut og sexolog svarer:

Kære Fortvivlede

Tak, for dit spørgsmål.

Du kan se mit svar her:

De bedste hilsner,

Holger er sexolog og parterapeut i København

Parterapi: Find vej i kærlighedslivet   

Hvis det knirker i dit parforhold og kærlighedsliv, så er parterapi måske noget for dig. I et parterapiforløb får du talt ud om svære følelser uden at blive afbrudt. I får en fælles forståelse af jeres udfordringer, så I begge begynder at arbejde mod samme mål.

Find ud af om parterapi er noget for dig: Parterapi København

Opdateret d.14 april 201714-4-2017Ung fortvivlet kvinde: “Skal jeg tage min narcissistiske kæreste tilbage?”Bevidsthed.org

Følg mig på Facebook, så kan du se, hvornår der kommer nyt!

Send this to a friend