Brevkassen om parforhold, sex, kærlighed og personlig udvikling.
Brevet er besvaret af Holger, som er psykoterapeut, sexolog og parterapeut i København.
Brevkasse
Ulykkelig kvinde i parforhold: “Jeg bliver taget for givet!”
Hej Holger
Jeg skriver, fordi jeg er i et dilemma angående mit forhold og min kæreste. Det er sådan, at jeg ikke længere føler, at han elsker mig – og jeg føler, at jeg bliver taget forgivet, og er blevet en selvfølge for ham.
Vi har været sammen i 5 år, hvoraf vi har boet sammen i 2. Vores forhold var fantastisk, da vi ikke boede sammen. Han sendte søde beskeder og fortalte mig altid, at han ville at vi skulle være sammen hver dag og at han savnede mig. Vi boede halvanden times kørsel fra hinanden dengang.
Det første år efter jeg flyttede ind, var også ganske fint – men det seneste år, er han ikke længere særlig kærlig. Han har ikke fortalt mig i et år nu, at han elsker mig. Jeg gør alt for ham, hele tiden – men får ikke så meget tilbage, synes jeg ikke. Når jeg siger til ham, at der er noget jeg har behov for, så tager han ikke højde for det.
Han brokker sig og siger, at jeg skaber mig og at romantik er åndssvagt når man er så langt inde i et forhold. Det er “barnligt” og er noget man kun gør i starten. Det gør mig så vanvittigt ked af det. Jeg får ikke længere at vide, at han er taknemmelig for de ting jeg gør. Jeg får ikke længere at vide, at jeg ser godt ud eller at han elsker mig. Han gider ikke flette fingre og kysse og putte. Hvis vi gør dette, så er det mig der tager initiativ, og sjældent uden brok.
Læs også brevet: Fortvivlet kvinde: “Hvornår er nok, nok?!”
Jeg er så ked af det hele tiden. Jeg sagde til ham da vi mødtes, at jeg altid lagde 100% i et forhold – og jeg ledte efter en, der var ligesom mig. Jeg faldt for ham, fordi han var romantisk, var der for mig uanset hvad og støttede mig, og han var ærlig og åben – men det er som om, at den mand er forsvundet.
Det virker som om, at han er ligeglad med mig og mine behov, og han fortæller aldrig længere hvad han føler. Han gider ikke fejre årsdag, gider ikke jul, gider ikke fødselsdage eller valentinsdag – han siger, at han ikke gider noget hvor gaver er en selvfølge.. men jeg får jo ikke bekræftelsen i hverdagen heller, tværtimod. Jeg bliver konstant skuffet, for jeg håber hele tiden på at han gør noget, der viser hvad jeg betyder for ham – som førhen. Men det sker bare ikke.
Jeg føler, at jeg lægger 100% mere i det her forhold end han gør. Måske elsker jeg for meget – eller måske er jeg afhængig af hans bekræftelse? Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at kærlighed og familie er min allerhøjeste prioritering i livet.
Læs også brevet: “Skal jeg tage min narcissistiske kæreste tilbage?”
Hvis han siger til mig, at der er noget han har behov for, så er det min første prioritet, fordi jeg elsker ham og vil bruge mit liv med ham. Jeg er typen, der SKAL kysse farvel, for man ved aldrig hvor lang tid man har nogen. Man ved aldrig, hvad skæbnen byder. Derfor er det vigtigt for mig, at vise bekræftelse og kærlighed hver eneste dag.
Jeg håber, at du kan hjælpe mig.
Mvh Izabella
“Jeg bliver taget for givet!”
Parterapeutens svar:
Hej Izabella
Tak, for dit brev.
For det første: Det er ikke unormalt, at kærligheden og tiltrækningen falder med tiden – især hvis man flytter sammen. Når man bor sammen, kommer man nemt til at tage hinanden for givet, fordi man er sammen hver dag. Det ser jeg tit i mit arbejde som parterapeut i København.
Derudover sker der ofte en følelsesmæssig sammensmeltning og et fald i den seksuelle polaritet, hvilket betyder, at forholdet mister energi og gnist. Det kan du læse mere om her: Seksuel polaritet. Og her: Konfluens: At miste sig selv i et forhold.
Men selvom det ikke er unormalt, at forholdet mister lidt af sin energi med tiden, skal forholdet stadig gøre dig glad! Hvis det ikke gør det, skal det ændres – eller stoppes! Hvis han aldrig siger, han elsker dig, er det måske fordi, det forholder sig sådan. Det er en ubehagelig tanke, som du bliver nødt til at forholde dig til.
Det lyder som om I har et mønster, hvor du vil forholdet mere end ham. Han trækker sig, og du rækker ud. Det kan starte en negativ spiral, hvor du bliver mere og mere desperat efter kontakt, kærlighed og nærhed. Og han samtidig føler sig kvalt og lukker af. I et godt parforhold skal der både være kærestetid og alenetid. Husker I begge dele?
Du skriver selv, at du måske er afhængig af hans kærlighed og bekræftelse. Prøv at overvej, hvad du ville gøre anderledes, hvis du ikke prøvede at gøre dig fortjent til kærlighed. Og læg mærke til alt du gør for at få bekræftelse. Jeg synes også, at du skal læse artiklen om kvinder der elsker for meget.
Du kan ikke tvinge ham til at elske dig. Du kan kun invitere. Og hvis han ikke tager imod invitationen, bliver du nødt til at overveje, om det er et forhold du skal være i.
Et godt parforhold kræver arbejde. Også når man ikke gider. Derfor skal din kæreste selvfølgelig vise dig, at han holder af dig osv. Ellers går jeres forhold i stykker, for du ikke kan ikke leve uden påskyndelse.
Har I overvejet parterapi? Mange par kører fast, og har brug for hjælp til at komme videre. Du kan jo lade ham vælge en parterapeut, han er tryg ved. Læs evt. her: Hvad er parterapi?
Jeg håber, det giver mening.
De bedste hilsner
PS:
Vil du have inspiration til et godt parforhold, så læs denne gratis e-bog: Guide til et godt parforhold.
Parterapi i København
Hvis dit parforhold er kørt fast, kan parterapi være løsningen. Det er nemlig svært at se tingene klart, når man står midt i en svær situation.
En parterapeut er en neutral 3.part, som kan se tingene ude fra og mere objektivt. Derfor kan han bedre give konstruktive råd og sparring. Læs mere om parterapi i København her: Parterapi i København.
Opdateret d.13 aug. 2022
13-8-2022Ulykkelig kvinde i parforhold: “Jeg bliver taget for givet!”Bevidsthed.org
Tak for dit svar, Holger.
I forhold til, at forholdet mister sin gnist med tiden, så føles det som om, at det blot er ham der har mistet gnisten. Jeg føler mig stadig flyvende på en lyserød sky og “nyforelsket” når vi hygger os sammen. Jeg føler, at det er mig der er noget galt med – for det er jo normalt, at følelserne “dæmpes” med tiden. Jeg vil ham hele tiden, ligesom i starten af vores forhold – og jeg føler ikke, at jeg tager ham for givet.
Jeg prøver hele tiden at vise, at jeg sætter pris på ham. Måske det kvæler ham, ja. Vi har aldrig været gode til at sige til hinanden, at vi elsker hinanden. Det var noget, vi gerne sagde højt et par gange om året, og ellers kun skriver til hinanden – så måske det også bare er fordi det har “dæmpet sig” sammen med alt det andet.
Han bruger meget tid alene foran computeren og tv’et – og jeg synes også, at jeg er god til at besøge min familie og mine veninder og gøre ting alene. Det synes jeg altid vi har været gode til – men personligt synes jeg ikke, at der er meget kærestetid. For ham er det nok, at vi ser hinanden i løbet af dagen – også selvom han sidder på kontoret foran pc’en og jeg sidder i stuen.
Uanset hvad, så takker jeg for dit svar. Det har givet en smule at tænke på, og lidt at læse videre ud fra.
Parterapi er desværre ikke en mulighed for os – min kæreste ville grine af mig og sige, at det er verdens dummeste idé, hvis jeg sagde det. Han er ikke typen, der vil have at andre blander sig i “vores privatsager”. Det er også derfor, at jeg forholder mig anonym.
Jeg foreslår, I prioriterer kærestetid, så det ikke kun er dagligdags ting i er sammen om.
Det er vigtigt, at I også laver sjove, interessante, underholdende og berigende ting sammen. Så forholdet ikke kun er noget praktisk, men også noget som giver glæde og udvikling.
En god ven inviterer man jo heller ikke på besøg for at se TV eller gøre rent. En god ven inviterer man i biografen, med i skoven eller på ferie. Man gør noget andet end de daglige pligter. På den måde næres venskabet. Og på samme måde skal parforholdet næres.
De bedste hilsner
Holger