Transaktionsanalyse:

Sociale spil, roller og mønstre.

Transaktionsanalyse er en psykoterapeutisk retning udviklet af Eric Berne i 1950erne og 60erne.

Transaktionsanalyse lægger vægt på at forstå transaktioner (kommunikation) mellem mennesker, fordi det viser hvilken indre tilstand, den enkelte person har. Det er altså samspillet mellem mennesker, der er omdrejningspunktet i transaktionsanalyse.

I det følgende gennemgås transaktionsanalysens vigtigste elementer:

  • De 5 egotilstande
  • De 4 livspositioner
  • Sociale spil.

De 5 egotilstande

Centralt i transaktionsanalysen er ideen om, at man skifter mellem et begrænset antal egotilstande, som kan forstås som en slags del-personligheder.

Der er 5 primære egotilstande i transaktionsanalysen: Kritisk forælder, omsorgsfuld forælder, tilpasset barn, naturligt barn og voksen. Man skifter hele tiden mellem de 5 egotilstande, afhængig af tanker, følelser, omgivelser osv.

Forældertilstanden:

Når du er i forældertilstanden, er du styret af det, du så dine forældre gøre, da du var barn. Når du er i forældertilstanden, føler du dig ansvarlig for dig selv og andre. Du opfatter dig selv som den ”store” i situationen, at du ved bedst, at andre har brug for dig osv. Derfor giver forældertilstanden en følelse af mereværd. Det er også forældertilstanden, som giver dig moral og samvittighed, dvs. at du ‘ved’, hvad der er rigtigt og forkert.

Forældertilstanden findes i to varianter: Den kritiske forælder (KF) og den omsorgsfulde forælder (OF). KF-tilstanden er kritisk, streng og dømmende. I et klassisk familiemønster spilles denne rolle typisk af faren. OF-tilstanden er omsorgsfuld, hjælpsom og medfølende. I et klassisk familiemønster spilles denne rolle typisk af moren.

Barnetilstanden:

Barnetilstanden findes også i to varianter: Tilpasset barn (TB) og naturligt barn (NB). TB-tilstanden gør dig tilpasset, lydig og hæmmet. I TB-tilstanden føler du dig mindre stærk, kompetent, erfaren osv. Det giver en følelse af mindreværd, at andre er vigtigere, og at der måske ikke er en plads til dig.

NB-tilstanden gør dig spontan, nysgerrig, kreativ og følelsesfuld. I NB-tilstanden bekymrer du dig ikke om andres meninger eller tanker, fordi du er ét med din umiddelbare lyst og impuls. Uden kontakt til NB-tilstanden er du en tør træmand.

Voksentilstanden:

Transaktionsanalyse: jeg tilstandeI denne tilstand er du objektiv, bevidst og rationel. Tilstanden kaldes også for en ”computertilstand,” fordi den forholder sig til fakta og verden som den er, uden at dømme om rigtig eller forkert.

.

V-tilstanden er den egotilstand, som er mest forankret i her og nu, og den direkte oplevelse af verden. Hvorimod TB og de to forældertilstande har rod i fortidens oplevelser.

.

Når du er voksen, kan du forholde dig kritisk til dine forælder- og barneroller: ”Det kan godt være at far sagde, at man altid skal spise op, men gælder det nu også altid?”

.

I voksentilstanden har du adgang til al din viden og erfaring. Du påtager dig ingen roller, men forholder dig åbent og realistisk til dig selv og andre. Du dømmer ikke andre, men accepterer det som er. Derfor går megen terapi og selvudvikling ud på at styrke voksentilstanden.

Verden set igennem de 5 egotilstande

Forestil dig, at du ser en pige lege alene i en vandpyt. Hvad du tænker og gør, afhænger af din aktuelle egotilstand:

KF: ”Leg hellere på græsset, så dit tøj ikke bliver beskidt!”

OF: ”Er du helt alene? Nu skal jeg smøge dine bukser op, så du ikke bliver våd.”

TB: ”Jeg tror ikke du må lege med vand! Hvis dine forældre opdager det, får du skældud.”

NB: ”Wow, det ser sjovt ud! Jeg vil også lege med vand!”

Voksen: ”Der er en pige, som leger med vand. Det ser ud som om, at hun har det sjovt. Men hvis hun bliver våd, kommer hun sikkert til at fryse.”

Dynamikken mellem KF, OF og TB kan give anledning til den såkaldte offertrekant eller dramatrekant. Læs mere her: Offertrekanten er verdens mest populære spil.

Transaktionsanalyse: Eksempler

I det følgende gennemgås nogle eksempler på kommunikation mellem forskellige egotilstande.

Eksempel 1:Transaktionsanalyse eksempel på kommunikation

Manden (V): Hvor er oplukkeren?

Kvinden (V): I 3.skuffe.

.

Dette er simpel kommunikation mellem to voksne. Psykologisk er rollefordelingen stabil, fordi begge understøtter den andens rolle. I dette tilfælde er egotilstandene komplementære, dvs. de “passer sammen”.

.

Eksempel 2:

Manden (TB): Jeg kan ikke finde oplukkeren, så nu kan jeg ikke få min øl. Hvad skal jeg gøre? Suk.

Kvinden (OF): Sæt dig ind i stuen, så finder jeg den imens.

Her er manden i en hjælpeløs barnetilstand, og kvinden har rollen som den omsorgsfulde forælder. Igen er kommunikationen komplementær.

Eksempel 3:

Manden (KF): Hvorfor ligger oplukkeren ikke på sin plads?

Kvinden (TB): Undskyld, nu skal jeg hente den.

Her er manden den kritiske forælder, og kvinden har rollen som det uartige barn, der må undskylde sit rod.

Eksempel 4:

Eksempel på transaktionsanalysen mellem voksne

Manden (V): Hvor er oplukkeren?

Kvinden (KF): Kl er kun 11?

.

Manden spørger om oplukkeren (voksentilstand). Konen svarer, at klokken kun er 11, underforstået at det er for tidligt at drikke øl (kritisk forælder). I dette eksempel er kommunikationen ikke komplementær, dvs. kommunikationslinjerne krydser hinanden.

.

Manden vil gerne have information, men kvinden vil opdrage. Han kan ikke få oplukkeren, før han har taget en diskussion om, hvorvidt det er for tidligt på dagen at drikke øl eller ej. Alternativt kan han påtage sig rollen som det tilpassede barn og indrømme, at det er forkert at drikke øl kl. 11.

Eksempel 5:

Her er et eksempel, som viser at flere egotilstande kan være på spil samtidigt.

Manden (V+KF): Hvor har du gemt oplukkeren?

Kvinden (V+TB): Undskyld, i 3.skuffe.

Ordet ‘gemt’ indeholder en skjult kritik af konen, dvs. manden ikke kun er i voksentilstanden, men også er kritisk forælder. Konen undskylder (tilpasset barn) og fortæller, hvor den er (voksentilstand).

Eksempel 6:

Her er et eksempel, som viser ikke-komplementære egotilstande og efterfølgende magtkamp.

Mand (KF): Hvor er oplukkeren? Det er umuligt, at finde noget i det her rod!

Konen (KF): Hvis du begynder at rydde op efter dig selv, kan du også finde tingene!

Mand (KF): Jeg arbejder 10 timer hver dag, skal jeg nu også til at rydde op?!

Kvinde (KF): Jeg har da også arbejde! Du er fuldstændig urimelig!

Mand (TB): Du har ret, undskyld.

Kvinde (KF): Nogle gange har jeg mest lyst til at leve alene!

Mand (TB): Undskyld, jeg var urimelig. Tilgiv mig.

Her er kommunikationen ikke komplementær. Manden starter kommunikationen fra en KF-tilstand, som henvender sig til konen som TB. Men i stedet for at undskylde som TB, går konen til modangreb som en KF. Der opstår en magtkamp, som ender med, at manden skifter tilstand til TB, hvorved der opstår komplementaritet mellem egotilstandene.

Dynamikken mellem de 3 egotilstande KF, OF og TB beskrives nogle gange vha. dramatrekanten, også kaldet offertrekanten. I offertrekanten bliver KF til krænkeren, OF til redderen og TB til offeret. Læs mere om offertrekanten her:

Læs også: Det bevidste parforhold

Kend din egotilstand og undgå problemer!

Har du nogensinde følt dig presset til at gøre en tjeneste og bagefter fortrudt?

Et eksempel kunne være, at du føler dig presset til at gøre en tjeneste for en kollega. Fra din voksentilstand, vurderer du, at du ikke har tid eller energi, til at gøre en bestemt tjeneste, men alligevel ender du med at sige ja.

På overfladen ser det ud som om, at I er to ligeværdige voksne, der taler sammen. Men på et psykologisk plan behøver I ikke at være ligeværdige. Hvis din kollega har fået (eller taget) en forælderrolle og du en barnerolle, har du svært ved at holde fast i dine meninger.

Eller hvis du er blevet den omsorgsfulde forælder, føler du måske, at du skal redde din stakkels kollega, som har for mange opgaver. I begge tilfælde mister du forbindelsen til den rationelle voksne, og derfor træffer du forkerte valg.

De 4 Livspositioner

I transaktionsanalysen arbejdes med 4 grundliggende livspositioner, der udtrykker dit grundliggende syn på dig selv og verden.

Jeg er ikke ok, du er ok (mindreværd)

Dette er den mest udbredte livsindstilling. Uanset hvor lykkelig ens barndom har været, erfarer ethvert barn, at det er hjælpeløs, svag og usikker i forhold til sine forælder, som er kompetente, stærke og alvidende.

Forældrene opdrager barnet, lærer det om rigtigt og forkert, hjælper og trøster, når det falder, skælder ud, når det gør noget forkert osv. I sit forsøg på at regne verden ud, konkluderer barnet: Jeg er ikke ok, men mine forældre er ok.

Læs også: Få mere selvværd – øg din selvrespekt

Den konklusion farver personens attitude og indstilling til sig selv og verden resten af livet. Livspositionen giver en følelse af mindreværd, og at man søger accept, anerkendelse og kærlighed fra andre.

Jeg er ikke ok, du er ikke ok (opgivende)

Hvis forældrene svigter deres mest basale ansvar, konkluderer barnet, at hverken barnet selv eller forældrene er ok. Dette er den mest negative livsindstilling.

Jeg er ok, du er ikke ok (mereværd)

Hvis forældrene svigter deres ansvar, men barnet lærer at tage vare på sig selv, trøste sig selv osv. kan det nå frem til konklusionen: Jeg er ok, men mine forældre er ikke ok.

Jeg er ok, du er ok (ligeværd)

Dette er en slags ideal holdning, hvor man ser sig selv og andre som ok, dvs. alle er gode som de er. Dette er selvsagt det bedste udgangspunkt for relationer, kommunikation osv.

Denne position er speciel, fordi den kræver en bevidst beslutning. De tre første er ubeviste livsindstillinger, som er opstået i barndommen. Den sidste position kræver bevidst arbejde, så  du lærer dig selv, at du er ok – og at andre også er ok.

I praksis betyder det, at du igen og igen skal tage dig i at søge anerkendelse og accept fra andre. At du igen og igen minder dig om, at du er ok præcis som du er. Og at du har lige så meget ret til dine meninger som andre. Hver gang du står ved dig selv, og opdager at dine opgivelser accepterer dig, lærer du, at du er ok.

Det er aldrig for sent, at få en lykkelig barndom!Tom Robbins

Sociale spil

Følelsen af ikke at være ok, driver en til at søge bekræftelse, kærlighed og opmærksomhed uden for sig selv. Børn er afhængige af forældrene for anerkendelse og kærlighed, voksne er afhængige af omgivelserne, fællesskabet, chefen osv.

Derfor er smil, ros, berøring, gaver osv. vigtige elementer i relationer og sociale sammenhænge. Hvis en person ikke smiler, giver hånd og spørger, hvordan man har det, opfattes han som mærkelig og kold. Og hvis nogen glemmer at give en fødselsdagsgave, er det ubetænksomt og sårende. Mange sociale konventioner er designet således, at alle får en følelse af at være accepteret og værdsat.

De færreste evner at udtrykke deres behov for kærlighed og anerkendelse direkte. Det kræver både selverkendelse og mod at gøre sig sårbar. Men derudover er det sjældent socialt acceptabelt, at udtrykke sin behov direkte. De færreste siger til deres chef: ”Jeg har brug for, at du krammer mig, og siger, at jeg er god til mit job.”

Læs også: Tør du være sårbar?

Også mellem søskende, venner og i parforholdet er det ofte sparsomt med direkte kommunikation af behov og ønsker. Det er bl.a. en af hovedårsagerne til, at par opsøger en parterapeut.

Sociale spil er forsøg på at skaffe sig en ok-følelse, uden direkte at bede om kærlighed, opmærksomhed, omsorg eller anerkendelse. Her er nogle eksempler:

Eksempel 1: Min er bedre end din!

Kommunikation mellem tilpasset barn i transaktionsanalysenDet første sociale spil vi spiller, er når vi som 3-årige siger: ”Min er bedre end din.”

x

Følelsen af at dukken, bolden, isen osv. er bedre end andres, giver en kortvarig følelse af at være lidt bedre, at være ok.

.

Senere bliver det måske at grine af sin søster, som falder, drille naboen eller træde på tissemyrer. Alt sammen løfter det én lidt ud af mindreværdet, og dulmer følelsen af ikke at være ok.

.

Som voksen handler det om et større eller mere smagfuldt hus, en bedre karriere, en smukkere kæreste, være i bedre form, være mere økologisk eller højere udviklet end andre.

Eksempel 2: Er det ikke forfærdeligt?

A: Har du hørt, at de skal skilles?

B: Ja. De har vistnok haft problemer, siden hans firma gik ned.

A: Det er nok derfor, hun er begyndt at drikke lidt for meget.

B: Lad os håbe de finder sammen igen.

På overfladen ligner det en samtale mellem to bekymrede mennesker. Men formålet er ikke at hjælpe ægteparret, som har problemer. Formålet er at give sig selv en ok-følelse: Vi har ikke den slags problemer, fordi vi er klogere, heldigere, har truffet bedre valg osv.

Næst efter egen succes er andres fiasko ikke at foragte! – Det kunne være formiddagsbladenes motto!

Eksempel 3: Hvis det ikke var for dig…

Dette spil er typisk i mange parforhold. På overfladen vil A gerne X,Y eller Z, men kan ikke pga. B. Fx:

Kvinde: Jeg burde lave mere motion og tabe mig.

Mand: Hvorfor melder du ikke ind i fitnesscentret?

Kvinde: Det ville jeg også gerne, men hvem skal så tage sig af børnene? Du gør det jo ikke!

I denne type spil undgår kvinden at tage ansvar for sig selv ved at give manden skylden. Kvinden undertrykker sin ikke-ok-følelse ved at overbevise sig selv om, at hun sagtens kunne tabe sig osv., hvis ikke manden forhindrede det.

Læs også: Dramatrekanten – et socialt spil mellem krænker, redder og offer

Et liv uden sociale spil

Sociale spil dulmer følelsen af ikke at være ok, men det fungerer ikke længden. Selvværd skal komme indefra, ikke ved at snyde og manipulere sig til andres anerkendelse.

Sociale spil er måde at undgå ærlig kommunikation af følelser og behov, derfor forhindrer sociale spil intimitet og ægte kontakt mellem mennesker.

At frigøre sig fra sociale spil er at se verden, som den er, som en voksen. At jeg faktisk er ok, og det er du også.

Værd at huske

Transaktionsanalyse fokuserer på, hvordan ens egotilstand påvirker samspil og kommunikation med andre mennesker. Der er 5 egotilstande: To forældertilstande, to barnetilstande og en voksentilstand. Alle egotilstandene har deres berettigelse, men generelt er det godt at styrke voksentilstanden, fordi dén tilstand ser verden klart. Voksentilstanden er også fri for mere- og mindreværd.

Der er 4 livspositioner, hvoraf “jeg er ikke ok, du er ok”, er den mest udbredte. Målet er at være i tilstand af “jeg er ok, du er ok”. Det kræver imidlertid, at du bevidst arbejder på at opfatte både dig selv og andre som ok, dvs. som ligeværdige voksne.

Følelsen af ikke at være ok, er årsagen til at sociale spil opstår. Sociale spil handler alle om at manipulere sig til positiv opmærksomhed. Det er voksentilstanden, som nemmest gennemskuer og frigøre sig fra sociale spil.

Opdateret d.30 maj 2017

30-5-2018Transaktionsanalyse: Spiller du voksen eller barn?Bevidsthed.org 

Følg mig på Facebook, så kan du se, hvornår der kommer nyt!

Send this to a friend