Taoisme og ikke-handling (nondoing)
Princippet om ikke-handling (nondoing)
En centralt princip i taoismen er konceptet om ikke-handling (wu wei på kinesisk eller nondoing på engelsk). Man kan forstå ikke-handling, som handlinger der ikke er motiveret af personlighedens ønsker og begær. Derfor er Ikke-handling først og fremmest en attitude, en indre tilstand, og har ikke noget at gøre med, om du er fysik aktiv eller passiv.
Ikke-handling er karakteriseret ved bevidsthed, en indre lethed og en spontan tilpasning til nuet. Egoet er aldrig helt tilfreds, men forsøger altid at opnå noget, at forbedre tingene, mens vores inderste kerne, sjælen, accepterer det som er.
Egoet higer efter handlingens resultater, mens det højere selv, er optaget af harmonien i selve handlingen. Når du udfører en handling, uden begær efter handlingens resultater, men derimod er tilstede her og nu, fokuseret på selve handlingen i sig selv, er det ikke-handling.
Evnen til ikke at handle kaldes nogle gange for negativ formåen, imodsætning til at positiv formåen, som handler om at tage initiativ, handle, planlægge, være aktiv osv. Negativ formåen er din evne til at være med svære følelser, analysere, tænke osv. uden at nødvendigvis at gøre noget. Her kan du læse mere om negativ formåen.
Ikke-handling forudsætter overgivelse til nuet
Et andet karakteristika ved ikke-handling, er en indre tilstand af accept og overgivelse til nuet. Når du giver dig hen til det som er, fuld af accept og nærvær, opstår der en form for synkronicitet, mellem dig, dine handlinger og verdens rytme og flow. Uanset hvor kaotisk og tilfældig verden fremstår på overfladen, er der en underliggende harmoni.
Når du er synkroniseret med verden, er det som om, at alting går lidt nemmere, at du pludselig har heldet med dig, at du møder de rigtige mennesker på det rigtige tidspunkt, at du får tilbudt en ny lejlighed netop som du har besluttet dig for at flytte osv.
Ifølge taoismen, og mange andre spirituelle retninger, er der en tid til alt; at spise, sove, være glad, blive forelsket, være vred, brække armen, få nyt job, male stuen osv. Attituden af ikke-handling, er en effektiv metode at bevare forbindelsen til verdens rytme. I Tao Te Ching, en af taoismens fundamentale tekster, står der (vers 48):
Mindre og mindre behøver du at forcere tingene,
indtil du til sidst når frem til ikke-handling.
Når intet er gjort,
er alt gjort.
Ægte mestring kan opnås
ved at lade tingene gå deres egen vej.
Det kan ikke opnås ved indblanding.
De samme tanker finder man i Hinduernes hellige skrift, Bhagavad-Gita (Kap. 2):
Dem som mestrer deres sind,
indhylles i uendelig visdom;
de er ikke længere interesseret i
resultaterne af deres handlinger.
Således befris de fra genfødslernes
fængsel, og alle sorger.
Når det lykkes at slippe identifikationen med egoet, slipper du samtidigt de ubevidste mønstre og vaner, som egoet styres af. Derfor bliver dine handlinger i højere grad motiveret af din inderste sandhed, og du oplever en dyb form for harmoni. Dette er baggrunden for følgende klassiske Zen-historie:
En elev spurgte engang sin lærer: ”Mester, hvad er oplysning?”
Mesteren svarede: ”Når du er sulten, spis. Når du er træt, sov.”
Mesterens svar virker umiddelbart banalt, men i virkeligheden, er det de færreste som er i stand til, at følge mesterens råd. De fleste spiser for meget af det forkerte, stresser sig selv, får for lidt motion, sover dårligt osv. Derfor kan man med rette sige, at man er nået når man respekterer sine basale behov.
Læs også: Nærvær er hemmeligheden bag et godt liv
Ikke-handling er ikke passivitet
Ikke-handling, er ikke det samme som at gøre ingenting. Når man venter på bussen og fordriver tiden med sin mobiltelefon, en avis eller uvigtige tanker, så siger vi, at vi gør ”ingenting”, fordi vi ikke gør noget væsentligt. Vi er aktive, men der ikke noget egentligt formål. Når vi derimod ikke-handler, så udfører vi de rigtige handlinger på de rigtige tidspunkter.
Når planeterne roterer om solen, i perfekt harmoni med universet, er det ikke-handling. På samme måde udfører planterne, dyrene og naturen ikke-handling, selvom de konstant ændres, vokser og dør.
Ikke-handling, forudsætter accept. Hvis vi ikke accepterer nuet, vil egoet forsøge at ændre verden på en uharmonisk måde. Når egoet motiverer handlinger, i modsætning til vores inderste kerne, så er det ikke længere ikke-handling, men handling, der er udspringer af modstand mod det som er.
Ikke-handling, betyder altså ikke at være passiv, men det betyder, at vi ikke motiveres af egoet, og at vi dermed følger omgivelsernes flow. Der er ikke nogen nem metode, at praktisere ikke-handling. At være nærværende og opøve sin tillid til nuets intelligens, er det bedste sted at starte. Jo mere du forankres i nuet, jo mere dit sind stilnes, og desto tydeligere kan du høre din indre stemme.
Læs også: Lev dit liv i flow
Også de små handlinger
Princippet om ikke-handling kan bruges på både store og små beslutninger i livet. Store beslutninger kan være at skifte til et job, som taler mest til vores inderste, at gifte sig på det rigtige tidspunkt, at opdrage børnene med visdom osv., men også de helt små dagligdags aktiviteter, kan udføres som ikke-handling.
Hvis du fx vasker op, kan du gøre det med nærvær, fuld accept af situationen, og prøve at forbinde dig med din inderste kerne. På den måde bliver det ikke en opgave, du forsøger at undgå, og irritereres over, men en mulighed for at være med dig selv.
Værd at huske…
Ikke-handling er først og fremmest en indre attitude. Ikke-handling, vil sige, at du ikke er motiveret af handlingens frugter, men at du er fokuseret på selve handlingen, her og nu. Ikke-handling er karakteriseret ved nærvær, accept af det som er, og en indre lethed. Ikke-handling, er en måde at slippe egoet, hvilket gør det nemmere at følge verdens rytme.
Opdateret d.25 dec. 2019
25-12-2019Compassion og medfølelse – ikke kun for buddhisterBevidsthed.org
