+4522321888 Holger@bevidsthed.org

Tantra for mænd:

Orgasme uden udløsning

Sex uden udløsning er blevet populært – ikke mindst pga. interessen for tantra og “langsom sex.”

Der er mange fordele ved sex uden udløsning:

  • Du undgår at komme for tidligt
  • Du kan opleve forskellige orgasmer, fx helkropsorgasmer
  • Du kan få flere orgasmer i træk og dermed mere nydelse
  • Du bliver en bedre elsker
  • Du giver din kvinde mere nydelse og glæde
  • Dit parforhold bliver bedre
  • Du får generelt mere energi og optimisme i hverdagen
  • Du får mere selvtillid
  • Du udvikler dig som mand

Se også min video: Jeg er multiorgastisk – Jeg kan få flere orgasmer uden udløsning (video)

Heldigvis kan alle mænd lære at få orgasme uden at ejakulere, selvom det er en stor udfordring.

10 Tips til orgasme uden udløsning:

For de fleste mænd hører orgasme og ejakulation uløseligt sammen. 1000vis af udløsninger har formet en række seksuelle vaner og mønstre, som er svære at ændre. Men det er ikke umuligt at lære nyt og udvikle sin seksualitet.

Her får du 10 tips til orgasme uden ejakulation:

  1. Accept og ønske
  2. Tag det roligt
  3. Attitude og hjerte
  4. Forspil
  5. Slap af i kroppen
  6. Psykisk afslapning
  7. Knibeøvelser
  8. Stilling
  9. Tid og sted
  10. Bevidsthed

1. Accept og ønske

Hvis du vil have succes, skal du fuldt ud acceptere, du ikke får udløsning. Samtidigt skal du have et brændende ønske om at opleve orgasme uden udløsning.

Det lyder simpelt, men det er det ikke. For mange mænd er udløsningen deres bedste ven, som er meget svær at sige farvel til. Bl.a. derfor har nogle mænd det lidt svært med tantra.

Læs også: Hvad er multiorgasme?

Det er som at sige farvel til cigaretter, sukker eller junk food. I starten kan det føles som en ørkenvandring, fordi du siger farvel til noget godt, men endnu ikke har fået et alternativ.

2. Tag det roligt – hold en pause

En af de væsentligste årsager til at komme for tidligt er begær og “grådighed” efter mere nydelse. Når du trykker på speederen, opdager du ikke, du er lige ved at komme, og pludselig er det for sent.

Tag den med ro og slap af, du skal ikke nå noget. Sex og tantra handler om mere end udløsning. Fokuser mindre på målet (ejakulation) og mere på at være i nuet.

Tag en pause, hvor du trækker dig ud. Brug tiden på at nusse, kysse og bide. Husk, du har fået 10 fingre og en tunge. Brug gerne lige så meget tid udenfor som indeni.

Du kan også holde en pause, hvor du bliver inde i hende. Lig helt stille og se hende i øjnene. Mærk hvordan den seksuelle energi breder sig, og fylder din krop med nydelse. Når din erektion er mindre hård, kan du begynde at bevæge dig igen.

3. Attitude og hjerte

Din attitude er måske den vigtigste faktor. Er du fokuseret på din egen tilfredsstillelse? Eller er du Tantra for mænd: orgasme uden udløsning - sædafgang / ejakulation - komme for tidligtoptaget af at give din kvinde nydelse?

.

Er din kvinde et middel til din egen udløsning, eller er hun en gudinde, du længes efter at gøre lykkelig?

.

Jo mere du fokuserer på at give nydelse og kærlighed frem for at modtage, desto nemmere får du orgasme uden udløsning.

.

Der er en form for egoisme forbundet med ejakulationen. Når du nærmer dig udløsning, bliver det sværere og sværere at bevare fokus på hende. Din egen nydelse suger mere og mere af din opmærksomhed, indtil du kun tænker på dig selv – og i samme sekund ejakulerer du.

x

Hvis du elsker hende, er det mere naturligt at give. Hvis du ikke har hjertet med, bliver du automatisk selvoptaget. Bevar en del af dit fokus i midten af brystet. Det gør det nemmere at mærke kærligheden, og giver dig større kontrol over din seksuelle energi.

Læs også: Guide til tantrasex

Når du tager hende vildt og voldsomt, er der risiko for, at begæret skygger for kærligheden. Hvis du bruger blide og rolige berøringer, er det nemmere at bevare de kærlige følelser.

4. Forspil

Forspil er uhyre vigtigt for at skille orgasme og sædafgang.

Forspil hjælper dig til at slappe af. Du fokuserer mindre på målet og mere på blot at være. Forspil aktiverer hele din krop, og vækker alle din erogene zoner, så pikken ikke er din eneste kilde til nydelse.

Forspil er også en stor hjælp, hvis du lider af for tidlig sædafgang.

Læs også: Erotisk intelligens – Bevar lysten til sex i dit parforhold

5. Slap af i kroppen

Når du nærmer dig ejakulationen, spænder du i kroppen. Faktisk er det umuligt at ejakulere, hvis du er 110% afslappet, fordi det er muskelspasmer, som presser sæden ud.

Derfor skal du øve dig i at slappe af. Især i musklerne i mellemkødet, men også resten af kroppen, lår, baller, mave osv. Dybe rolige vejrtrækninger kan hjælpe.

Et trick er, at du trækker dig selv i pungen. Det lyder måske lidt mærkeligt, men det virker. Når du er tæt på udløsning, trækker pungen sig ofte sammen. Du kan trække pungen ned, ved at tage fat i huden og trække blidt uden at det gør ondt. Det medfører en gavnlig afslapning i mellemkødet.

Her er endnu et trick, som jeg kalder for tissetricket: Lad som om du skal tisse! Når du tisser ved kroppen, den skal slappe af. Derfor kan du “snyde” din krop til afslapning ved give en mental tisse-kommando. Du begynder ikke at tisse (!), men du får din krop til at slappe af i de seksuelle muskler.

Nogle har ubevidste spændinger omkring prostatakirtlen, som kan fjernes ved at massere kirtlen jævnligt. Prøv at massere dig selv, fx 5 min. tre gange om ugen (se en youtube video her). Efter en måned kan du vurdere, om det har en positiv effekt.

6. Psykisk afslapning

Psykisk afslapning er mindst ligeså vigtigt som fysisk. Hvis dit sind er fuld af tanker, tager de din opmærksomhed, og du mister kontrollen med din seksuelle energi. Du kan evt. bruge  vejrtrækningen til at komme ned i kroppen.

Læs også: Kropsbevidsthed giver dig selverkendelse

Mange mænd har svært ved at slappe af, fordi de lider af præstationsangst. De er bange for, at de ikke kan tilfredsstille pigen, at de bliver til grin og at hun aldrig vil se dem igen. Hvis du lider præstationsangst så husk, at det vigtigste for pigen er, at hun føler sig elsket. Fokuser mere på at give kærlighed end at være pornostjerne.

7. Knibeøvelser

Det er bækkenbundsmusklerne, som er vigtigst at kontrollere for at undgå ejakulation. Regelmæssige knibeøvelser bidrager til, dine muskler holdes i form. Det gør din erektion stærkere, og kan endda kurere nogle former for impotens.

Knibeøvelser øger din opmærksomhed og kontrol med musklerne i mellemkødet. Det gør det nemmere at opdage, når der opbygges spændinger, så du kan slappe af i tide.

Den ultimative metode til at undgå udløsning er dyb afspænding. Men der findes et alternativ, som er nemmere for mange: Hvis du er kommet for tæt på udløsning, spænder du alt hvad du kan i 10-15 sek. Når musklerne er fuldstændigt spændte, forhindrer du de rytmiske sammentrækninger, der leder til udløsning. Men metoden virker kun, hvis dine bækkenbundsmuskler er i god form.

Træn dine bækkenbundsmuskler som om du vil stoppe dig selv fra at tisse. Knib hårdt sammen i fx 10 sek. og slap derefter 100% af 10 sek. Gentag 20 gange. Lav øvelsen hver dag, fx når du sidder i bussen eller vasker op. Afslapningsfasen er lige så vigtig som spændingsfasen, men er faktisk ikke så nem at udføre som du tror. Musklerne har det med at spænde automatisk.

Læs også: Min vildeste helkropsorgasme

8. Stilling

Nogle stillinger gør det nemmere at kontrollere den seksuelle energi. Måske kan du bedre slappe af, når du ligger ned og hun sidder oven på? Eller måske foretrækker du at tage hende bagfra, fordi du har mere kontrol over situationen?

Tantra for mænd: Orgasme uden udløsning sædafgang ejakulation komme for tidlig Eksperimenter og find ud af, hvad der fungerer bedst for dig. Er der nogle stillinger, hvor du har større tilbøjelighed til at ejakulere end andre? Eller ligefrem komme for tidligt?

.

9. Tid og sted

Tidspunktet på døgnet har større effekt end mange tror.

.

De fleste har sex om aftenen, hvor de er trætte efter en lang dag. Ofte er det bedre at elske om morgenen, eller midt på dagen. Generelt er det nemmere at få orgasme uden sædafgang, når du er frisk og udhvilet.

.

Lav en date med din kæreste, hvor I reserverer nogle timer midt på dagen. Gør det til noget særligt. Lav soveværelset om til et kærlighedstempel: Sæt blomster frem, tænd stearinlys, find noget god musik osv. Køb evt. noget fint sengetøj, I kun bruger når I elsker.

10. Bevidsthed

Ejakulationen kommer aldrig spontant. Det er noget, som opbygges gradvist. Hvis du kommer for tidligt, er det fordi, du er blevet overrumplet af din seksuelle energi. Bevidsthed giver dig evnen til at se udløsningen nærme sig i god tid.

Når du elsker, skal du være nærværende og tilstede fra start til slut. Vær bevidst om din krop, din vejrtrækning, din attitude og dit hjerte. Alt er vigtigt. Hvis du begynder at fantasere eller taber dig ind i begæret, risikerer du pludselig ejakulation.

Overvej evt. at meditere dagligt eller begynd at lave yoga. Det kan være en stor hjælp, hvis du vil udvide din bevidsthed omkring din krop, energier og seksualitet.

Læs også: Lær at meditere

Værd at huske

Det er en udfordring at få orgasme uden udløsning. Den gode nyhed er, at alle kan lære det. Brug de 10 tips og du er godt på vej. Uanset om du er interesseret i tantra eller ej, så bliver dit sexliv bedre – og din kvinde vil elske dig for det!

Det handler først og fremmest om attitude og indstilling – ikke bestemte teknikker.

Prøv det!

Opdateret d.15 dec. 2018

15-12-2018 Orgasme uden udløsning: 10 tips til mænd

Følg mig på Facebook, så kan du se, hvornår der kommer nyt!

Send this to a friend