+4522321888 Holger@bevidsthed.org

Sexolog: Sex uden følelser ødelægger dit parforhold!

Sex uden følelser er kun biologi. Det er følelserne som forvandler sex til erotik, og tilføjer det seksuelle møde dybe.

Sex uden følelser kan være pinefuldt. Hvis du længes efter kærlighed, men din partner kun vil ha’ sex, kan du føle dig misbrugt. Det skaber afstand og undergraver følelsen af samhørighed og intimitet i forholdet.

Sex uden følelser er mekanisk og upersonlig

Sex uden følelsesmæssig kontakt er mekanisk. Fokus er på bevægelser, teknik og præstation, med målet om at reducere seksuel spænding. Pornosex er måske det bedste eksempel på mekanisk sex.

Mekanisk sex er drevet af lyst og liderlighed. Det er en slags avanceret onani, hvor parterne bruger hinanden til at opnå orgasme og udløsning. Det er upersonlig sex, hvor kontakten til hinanden er sekundær, og derfor skaber det ikke samhørighed.

Mekanisk sex kan også kaldes for “hovedsex”, fordi parterne er mere optagede af indre billeder og fantasier end af ægte kontakt. Modsætningen til hovedsex er “følesex”, hvor det er følelserne, som er i centrum.

Martin Ucik har beskrevet 5 stadier i voksnes seksuelle udvikling, hvor sex uden følelser svarer til 2.niveau (kneppe-stadiet). Du kan læse mere om de 5 niveauer her:

Læs også: 5 Stadier i din seksuelle udvikling

Hvem har sex uden følelser?

De fleste har haft sex uden de store følelser. Det kan være et bevidst valg, når du besøger en swingerklub, eller mødes med din bolleven. Og så er der det hurtige onsdagsknald, hvor du er træt, og bare vil ha’ en orgasme, inden du skal sove. Det behøver ikke være et problem.

Problemet opstår, når følelsesløs sex er reglen mere end undtagelsen.

Mennesker som har svært ved at kombinere sex og følelser, er bange for at være sårbare. De kan ikke åbne sig følelsesmæssigt, fordi de har svært ved at stole på andre.

De er grundlæggende utrygge i deres relationer, og har ofte et såkaldt undvigende tilknytningsmønster. Det betyder, at de sjældent involverer sig 100% i forholdet, men bevarer en følelsesmæssig distance.

Læs mere om tilknytningsmønstre her: Utryg tilknytning

Det virker som om, det typisk er mænd, som har upersonlig sex. I det seksuelle møde fokuserer mænd generelt mere på bevægelse og udløsning, hvorimod kvinder ofte er mere optagede af følelser. Men der findes selvfølgelig også kvinder, som har sex uden følelser.

Blandt de mænd som har sex uden følelser, lider nogle af det såkaldte luder-madonna kompleks. Det er mænd, som har svært ved at forene lyst og kærlighed. De kan ikke begære den, de elsker – eller elske den, de begærer.

Læs mere om luder-madonna komplekset: Luder-madonna komplekset: Når sex og kærlighed ikke følges

Derudover har alder betydning. Ældre mennesker stiller generelt større krav til følelsesmæssig kontakt end unge, fx er det typisk unge som har et engangsknald, med en de har mødt lørdag nat.

Mekanisk sex i parforholdet er et dårligt tegn

Generelt er mekanisk sex gift for et parforhold, fordi det er følelserne, som skaber samhørighed. Derfor spørger jeg altid ind til den følelsesmæssig forbindelse, når jeg giver par sexologisk rådgivning og parterapi.

Sex med nærvær og kærlighed er et af de bedste bindemidler i parforholdet, og hvis sexlivet er koldt og mekanisk, bliver der skudt en kile ind imellem parterne, som i længden ødelægger forholdet.

De fleste længerevarende parforhold oplever perioder med for meget hverdag, og for lidt nærhed, kærlighed og tiltrækning. Det viser sig også i sexlivet, hvor sex bliver en vane, eller noget som hurtigt skal overstås. Men det kan være begyndelsen på en negativ spiral, fordi mekanisk sex skaber endnu mere afstand.

Når følelser, nærvær og leg forsvinder, er der kun mekanik tilbage.

4 Tips til sex med følelser

Hvis du opdager, at de kærlige følelser har forladt soveværelset, er der grund til bekymring. Sex med følelser og kærlighed er et af de vigtigste elementer i et lykkeligt og stabilt parforhold.

Her er nogle tips til at få følelserne tilbage i sexlivet:

Massage, forspil og kram:

Kram, massage og forspil er gode måder at øve sig i at kombinere følelser og kropskontakt. Derfor er det en god idé at prioritere kærlige berøringer og kram uden for soveværelset.

I stedet for at tænke på berøring som noget, der skal lede til sex, så tænk på berøring som en måde at give kærlighed.

Øjenkontakt:

Øjnene er sjælens spejl. Øjenkontakt er et af de vigtigste elementer, i dyb følelsesmæssig kontakt. Hvis du synes, det er ubehageligt at se din partner i øjnene, når du har sex, så start forsigtigt med små perioder med øjenkontakt.

Læs også: Øjenkontakt: Din vigtigste sociale kompetence 

Erkend din lyst:

Øv dig i at mærke din lyst. Hvad har du i virkeligheden lyst til? Har du virkelig lyst til mekanisk følelsesløs sex? Bliver du lykkelig, eller føler du dig ensom og tom?

Lad være med at gøre noget, som du ikke har lyst til. Lad dig ikke nøjes med middelmådig sex, hvis det gør dig ulykkelig. Slut med vane- og pligtsex!

Skab følelsesmæssig intimitet uden for soveværelset:

Sex uden følelser er sjældent et problem, som kun viser sig i sengen. Hvis dit sexliv er blevet koldt og upersonligt, så start med at styrke den følelsesmæssige kontakt uden for sengen, fx ved at prioritere dybe samtaler og kærlige berøringer.

Når der er åbenhed, nærhed og tillid uden for soveværelset, smitter det af på sexlivet. Partnere som oplever tryghed og samhørighed, kan åbent tale om følelser og lyst, uden at frygte afvisning. Og i sengen tør de smide maskerne, og synke ind i glæden ved at have god sex med kærlige følelser.

Læs også: Dybe samtaler skaber dybe relationer

Sexolog København

Savner nu nærhed i dit sexliv? For meget sex og for lidt kærlighed? En sexolog kan hjælpe dig med at få et sexliv med nærhed og kærlighed.

Læs mere om sexologisk rådgivning her: Sexolog København

Opdateret d.4 mar. 20184-3-2018Kan du bolle, knalde og kneppe, men ikke elske? Sex uden følelser er upersonlig og ødelægger dit parforhold!Bevidsthed.org 

Følg mig på Facebook, så kan du se, hvornår der kommer nyt!

Send this to a friend