+4522321888 Holger@bevidsthed.org

14-4-2017Hjælp, min mand kommer for tidligt. Jeg savner sex og en maskulin mand. Hvis det ikke bliver bedre, vil jeg skilles.Bevidsthed.orgBrevkassen om parforhold, sex og kærlighed

Brevet er besvaret af Pernille og Holger. Pernille er sexolog og kropsterapeut. Holger er parterapeut, sexolog og coach i København.

Seksuelt frustreret kvinde: “Min mand kommer for tidligt. Jeg savner sex og en maskulin mand!”

Hej Holger

Jeg er frustreret til op over begge ører over mit sexliv med min kæreste og dét den manglende sex, og dårlige sex, gør ved vores kemi som par.

Vi mødte hinanden for snart 3 år siden, og jeg blev meget forelsket i hans ro, måde at være på i verden og hans måde at forstå mig på.

Jeg har ikke været i lange forhold før, men derimod haft mange skiftende partnere, et omskifteligt sexliv, som desværre ikke har budt på nok tryghed til at jeg bl.a. kunne lære at få orgasmer ved samleje mm. Jeg har i en ret sen alder lært at give mig selv orgasmer – lidt fremskridt er bedre end ingen!

Vi havde meget lyst til hinanden i starten og jeg så lidt igennem fingre med at han virkede uerfaren, lidt sådan befippet/famlende, og så dét at han kommer meget hurtigt – i starten kunne han nemlig komme flere gange efter hinanden uden at miste sin erektion.

Han kom lige fra et 6 årigt forhold hvor, han blev afvist seksuelt. Hun havde ikke lyst til sex, og han måtte overtale hende engang imellem. Inden det forhold havde han enkelte engangsknald og et gymnasieforhold med almindelig, teenagesex.

Jeg har, som nævnt, været vidt omkring og prøvet rigtig meget af i mine unge år, og tog også meget initiativ i vores sexliv de første måneder. Jeg dominerede det faktisk – fordi jeg havde lyst, og fordi jeg ikke følte han kunne dominere mig.

Så blev jeg gravid – efter kun 3 mdr sammen, og røg ind i en krise, som har gjort os usikre på hinanden følelsesmæssigt, og naturligvis også seksuelt!

Gennem graviditeten havde vi sjældent sex, efter fødslen af vores elskede datter har vi ligeledes ikke haft meget sex, og min lyst til ham er helt forsvundet!

Min kæreste vil gerne og brokker sig over, at jeg ikke vil lukke ham ind, men jeg synes ikke rigtig han prøver. Derudover tænder jeg ikke rigtig på hans “energi” – han er meget drenget i sin kropsform, og har sådan en lidt befippet bevægelsesenergi (hvis man kan kalde det dét). Det er som om han “hakker lidt” i sine bevægelser.

Jeg har det heller ikke så godt med min krop efter graviditeten – føler mig stor og tung, og da han er tyndere og lidt lavere end mig, gør det at jeg virkelig savner en stor, stærk mand.

Jeg har været meget åben overfor ham, og han ved godt, at hans for tidlige sædafgang er et problem, men når jeg prøver at hentyde til, at vi begge kunne bruge at arbejde med at polarisere os ift maskuline/feminine kvaliteter, så synes han det er en gang selvhjælpsvolapyk. Han er så meget mand som han kan være, og sådan er det.

Men som jeg ser det, har han svært ved at finde sin maskulinitet, og det er derfor han hakker og famler og kommer for tidligt. Måske jeg tager fejl, men er der noget om det?

Læs flere breve her: Brevkassen om sex, kærlighed og parforhold

Vi er begge meget tænkende mennesker og kan have svært ved at “åbne låget” og give slip, men jeg synes særligt, at han er dårlig til at mærke sin krop og kontrollere den. Det er som om han ikke har magt over sin krop, og jeg synes det er vildt usexet, for hvordan skal han så kunne tage min krop?!

Mit spørgsmål lyder:

Kan det være vi bare har dårlig seksuel kemi, og der ikke er noget at gøre ved det, eller kan der gøres noget, og hvad tror du, er vores grundlæggende problem ift sex og seksuel kemi?

Jeg kan ikke blive i et forhold, hvor jeg véd, at jeg aldrig bliver tilfredsstillet, aldrig får lange dejlige samlejer, og heller ikke får mulighed for at lære min egen krop bedre at kende og få orgasmer deraf.

Det gør mig simpelthen så ulykkelig, at det kan være dét, der afgør at vi som familie må splitte op – det er ikke det jeg vil, men vi bliver så triste af ikke at kunne nå hinanden intimt, og alting bliver bare til ord og diskussioner hele tiden.

Enhver belysning af vores situation vil være en stor hjælp!! Føler mig alene med det her problem – mine veninder brokker sig over middelmådig sex og jeg er så flov over, at vi ikke har sex, og at den vi har haft, er under middel i min bog…

Bedste hilsner C

Sexologen og parterapeuten svarer:

Kære C

Tak, for dit spørgsmål. Du kan se mit svar her:

Du kan blive klogere på polaritet og fysisk tiltrækning her: Polaritet og fysisk tiltrækning i parforholdet

De bedste hilsner,

Holger er sexolog og parterapeut i København

Sexologisk rådgivning: Undgå for tidlig sædafgang   

Det er pinefuldt for en mand at komme for tidligt. Sex bliver ikke en kilde til nydelse og glæde, men nederlag. For mange opleves det skamfuldt at lide af for tidlig sædafgang, og derfor kontakter de aldrig en sexolog, og får hjælp. Men du behøver ikke, at finde dig i, at komme for tidligt. Kontakt en sexolog i dag, og begyndt at tage kontrol over dit sexlliv.

Kontakt sexologen: Sexologisk rådgivning i København

Opdateret d.14 april 2017

Følg mig på Facebook, så kan du se, hvornår der kommer nyt!

Send this to a friend