14-2-2017Min kæreste har to sider: En der nedbryder mig, og en der genopbygger mig. Skal jeg slå op med ham?Bevidsthed.orgBrevkassen om parforhold, sex og kærlighed

Brevet er besvaret af Holger, som er parterapeut, sexolog og coach med base i København.

Min kæreste har to sider: En der nedbryder mig, og en der genopbygger mig. Skal jeg slå op med ham?

Hej Holger

Jeg er en pige på 17 (næsten 18) år.

Jeg har været sammen med min kæreste på 20 år i ca. halvandet år. Jeg kan ikke finde ud af, om det er et forhold, jeg har lyst til at være i længere.

Vores forhold har altid været meget turbulent, lige fra begyndelsen var der nogle voldsomme rutsjebaneture og vi har aldrig været i ”Honeymoon fasen”. I starten af forholdet var han tit (uretfærdigt) sur på mig og reagerede meget voldsomt på små ting. Fx har der været en episode, hvor jeg var gået ud i hans garage for at hente noget, og han blev så sur, han låste mig ude. Han har også i skænderier fundet på ting, jeg aldrig har sagt eller gjort for at vinde argumentet.

Det er ikke kun hans vrede, der gør mig i tvivl om vores forhold. Jeg føler ikke han respekterer mig. Fx bliver han sur og ignorerer mig fuldstændig, hvis jeg siger nej til sex. Det skal siges, vi har sex hver gang vi er sammen, så når jeg siger nej er det til 2 eller 3.gange. Derudover forstår han ikke, hvor min grænse går i forhold til andre piger, og han har i perioder givet andre piger meget mere opmærksomhed end mig. Og når jeg har forsøgt at konfrontere ham med det, bliver han sur og det eneste han siger er: ”Stoler du ikke på mig?”

Han har også virkelig skadet min selvtillid. I starten af vores forhold, fortalte han mig, at han synes, jeg var den fjerde pæneste pige i klassen. Det er ikke, fordi jeg selv synes, jeg er den pæneste eller har behov for at være det. Men det var bare ikke lige det, jeg havde forventet at høre fra min kæreste. Derudover har han kaldt min numse slasket, brokket sig over min stil og mit undertøj.

I starten af forholdet accepterede jeg bare alt dette, og var meget hurtig til at bukke under og undskylde, selv når det var ham, der havde gjort noget forkert.

Nu er jeg et lidt andet sted – jeg ved ikke, hvad der er sket, men jeg er begyndt at sige fra over for ham og kræve respekt og bedre behandling. Han har også forandret sig, og han reagerer ikke på samme måde mere, og er begyndt at respektere mine grænser. Dog har vi stadig episoder.

Der er bare det problem, at nu hvor jeg ikke længere kan acceptere det, begynder jeg at kigge tilbage på de gamle episoder (altså ting der er sket for 3+ måneder siden), og bliver helt vildt sur på ham og ked af det. Jeg er ikke sikker på, jeg kan tilgive ham for de ting, hvilket jo er åndssvagt, for det er lang tid siden, og jeg burde have sluttet det dengang, hvis jeg ikke kunne acceptere det.

En anden ting er, at jeg nogle gange kan mærke, han har svært ved at acceptere, jeg er dygtigere end ham. Vi går i samme klasse, og jeg ligger (næsten) altid 1 til 2 karakterer over ham, og jeg kan altså ikke dele mine karakterer med ham. Og jeg kan mærke, han har svært ved at glæde sig på mine vegne. Dette er dog også blevet meget bedre.

Samtidig kan jeg mærke en længsel efter noget andet. Min kærestes krop har aldrig tændt mig, men det har ikke været et problem før nu. Jeg har ikke lyst til ham, men jeg har lyst til sex. Jeg er begyndt at få en del opmærksomhed fra andre drenge, og jeg føler mig virkelig fristet. Tit får jeg at vide af andre drenge, at han er ”under min standard”. Det giver mig blandede følelser. Smiger, glæde men også vrede. Vrede på min kæreste? Men også vrede på dem fordi jeg et eller andet sted ikke kan klare at andre kritiserer ham.

Jeg elsker ham, og han har virkelig givet mig de lykkeligste stunder, jeg har haft indtil videre. Derudover får han mig også nogle gange til at have det så godt med mig selv, han støtter mig og nogle gange accepterer han mig fuldstændig. Jeg græd fx engang over et 10-tal (vildt åndsvagt), men han var der for mig, og trøstede mig uden at bebrejde mig, selvom han selv havde fået 7.

Det er som om, han har to sider. En der nedbryder mig, og en der genopbygger mig. Men jeg er ikke sikker, på jeg kan klare denne rutsjebanetur, og jeg er ikke sikker på, jeg tror på han kan ændre sig, selvom han lover det. Han ved godt, jeg er i tvivl om vores forhold lige nu – og lige nu har vi en pause. Lige nu hvor jeg tvivler, er han helt fantastisk, og han kæmper virkelig for at redde det.

Håber virkelig du har tid til at hjælpe mig!

Venlig hilsen

Klokkeblomst

Har du et godt råd eller en kommentar? Så skriv den i kommentarfeltet nederst.

Læs flere breve i brevkassen: Brevkassen om sex, kærlighed og parforhold

Parterapeuteb og coachen svarer:

Kære Klokkeblomst

Tak, for dit spørgsmål.

Først og fremmest tillykke med, at du er ved at lære sige fra. Det hører med til at være voksen, og kunne tage ansvar for sit liv.

Uanset hvor sød og tiltrækkende en kæreste er, må du ikke være sammen med en, som ødelægger din selvtillid. I det lange løb, skaber du mere smerte end glæde for dig selv. Så igen, stort tillykke med at du har lært at sige fra.

Du er ved blive voksen, og kan bedre overskue dit liv. Du begynder at se dit forhold i et andet lys, og har opdaget, at dit forhold måske ikke er det, du har lyst til.

Jeg synes det er sympatisk, at du overvejer, om I skal blive sammen. Man skal ikke hænge sig i fortiden, og hvis I har fundet en god måde at være sammen på nu, så er alt måske godt.

Men når jeg læser dit brev, får jeg en fornemmelse af, at det vil være bedst for dig, at slå op med ham. Hans humørsvingninger, urimelige kritik, at han ikke kan tåle din succes i skolen, men også at du føler dig mere tiltrukket til andre, viser mig, at det nok er på tide at skilles.

Jeg kan godt forstå, at du har svært ved at give slip. Han er din første rigtige kæreste, så I har selvfølgelig nogle gode oplevelser sammen. Jeg kan også godt forstå, hvis du har lyst til at tage ham tilbage, når han gør sig umage og er sød.

Men jeg synes, du skal lytte til din længsel efter noget andet. Hvis I var 10 år ældre, og have været sammen i mange år, så kan jeg forstå, at du tøver med at afslutte jeres forhold. Men ikke når I er så unge.

Hvis du er i tvivl, så hold en længere pause, fx 3-4 måneder. Det haster ikke, med at tage en beslutning. I pausen skal I ikke have for meget kontakt, ingen sex osv. Brug tiden på at mærke dig selv og blive helt sikker på, hvad du vil. Når der er gået lidt tid, ser du situationen mere klart, og kan nemmere træffe den rigtige beslutning for dig.

Her er en artikel, som måske kan inspirere til at forstå de sociale spil, som nogle gange medfører, at den ene overtræder den andens grænser: Transaktionsanalyse – forstå sociale spil.

Jeg håber, du kan bruge mit svar. Og jeg ønsker dig held og lykke!

Jeg ønsker dig alt det bedste,

Parterapeut og Personlig coach København

Hvad mener du? Skriv din kommentar nederst!

Har du spørgsmål om parforhold, sex, kærlighed, personlig udvikling eller coaching? 

Skriv til holger@bevidsthed.org

Personlig coaching:

Træf den rigtige beslutning

Personlig coaching øger din selvindsigt, så du kan træffe kloge og gode valg. Vi kortlægger dine prioriteter og værdier, så du finder fodfæste i din virkelighed. Når du ved, hvor du står, kan du også træffe holdbare beslutninger. Personlig coaching er både rådgivning og et samarbejde mellem ligeværdige.

Bliv klogere på coaching her: Personlig coaching

Opdateret d.10 feb. 2017

Følg mig på Facebook, så kan du se, hvornår der kommer nyt!

Send this to a friend