+4522321888 Holger@bevidsthed.org

Brevkassen om parforhold, sex og kærlighed

Brevet er besvaret af Holger, som er psykoterapeut, parterapeut, sexolog og coach i København.

Lesbisk: “Jeg kan ikke li’ oralsex! Er jeg normal?”

Hej Holger

Når man ser tv, eller bare snakker med veninder, får man det indtryk, at alle kvinder er vilde med oralsex. Det er jeg ikke.

Og det handler ikke om, at jeg ikke kan slappe af eller overtænker alt muligt, det siger mig bare ikke noget. Jeg er heller ikke vild med at give oralsex (er lesbisk), men jeg vil gerne tilfredsstille mine partnere.

Jeg har prøvet at finde ud, af hvor almindeligt det er, for jeg føler mig lidt som den eneste, der har det sådan, men jeg kan ikke finde noget statistik eller noget om det.

Hvor almindeligt er det?

Mvh. S.

Har du et råd eller en kommentar? Skriv den i kommentarfeltet nederst.

Sexologen svarer:

Kære S.

Tak, for dit spørgsmål.

Jeg har ikke kunnet finde statistik specifikt for lesbiske, men jeg gætter på, at tallene for heteroseksuelle kan overføres til lesbiske. Men jeg synes ikke, at du skal bekymre dig om statistikker. Det vigtigste er, at du er tilfreds med dit sexliv.

Der er både mænd og kvinder, som ikke kan li’ at give eller modtage oralsex. Her er fx en beretning fra en pige, som ikke kan li’ at modtage oralsex.

For mange er oralsex meget nydelsesfuldt, bl.a. fordi tungen og læberne er blødere og mere følsomme end fingrene. Derudover forbinder mange oralsex med accept, hengivenhed og kærlighed. Og derfor kan manglende oralsex, føles som en afvisning og virke sårende.

Læs flere breve her: Brevkassen om sex og kærlighed

Der er lavet flere undersøgelse af seksuelle præferencer osv. Resultaterne varierer noget, men ca. 10-15% af kvinder kan ikke li’ at modtage oralsex. Men tallet siger ikke noget om, hvorfor de ikke kan li’ det.

Her nogle typiske grunde til, at kvinder ikke bryder sig om at modtage oralsex:

  • Frygt for at lugte eller smage grimt.
  • Har svært ved at slappe af pga. forstyrrende tanker.
  • Synes det er ulækkert eller forkert.
  • Partneren kan ikke li’ det –  eller er dårlig til det.
  • Tungen er for blød, og stimulerer ikke “hårdt” nok, sammenlignet med fingrene.

Mens det kun er 10-15% af kvinder som ikke kan li’ at modtage oralsex, er der betydeligt flere, som ikke kan li’ at give oralsex. En undersøgelse viser, at op til 2/3 ikke kan li’ at give deres mand oralsex. Men igen siger tallene ikke noget om hvorfor.

I mange tilfælde skyldes det nok, at nærheden, kærligheden og den seksuelle tiltrækning generelt ikke er ret stor i forholdet. Det medfører mindre sexlyst, og så er oralsex noget af det første som ryger. Hvis man kun spurgte nyforelskede, så ville det nok være en større andel, som har lyst til at give deres mand oralsex. Andre typiske årsager:

  • Dårlig hygiejne.
  • kvælningsfornemmelse.
  • Kan ikke li’ smagen af sæd.
  • Synes det er ulækkert.
  • Kan ikke li’ mandens lugt.
  • Har haft dårlige oplevelser med oralsex.

Hvis du ikke har lyst til at give eller modtage oralsex, uden anden grund, end at det bare ikke siger dig noget, så er det, som det er. Vores seksualitet varierer så meget, at det ikke altid giver mening at tænke på sig selv om “normal” eller “unormal.” Det vigtigste er, at du har det godt med din seksualitet.

Jeg håber, du kan bruge mit svar – og jeg ønsker dig et vidunderligt sexliv!

De bedste hilsner,

Holger er sexolog København

Hvad mener du? Skriv din kommentar nederst!

Sexolog:

Inspiration til et bedre sexliv

De fleste par oplever perioder med et utilfredsstillende sex- og kærlighedsliv. I mange tilfælde varer perioderne flere måneder eller år! Men sådan behøver det ikke at være. Hvis du ikke er tilfreds med dit sexliv, så kontakt en sexolog.

Bliv klogere på sexologi her: Sexolog København

Opdateret d.25 dec. 201725-12-2017Lesbisk: “Jeg kan ikke li’ oralsex! Er jeg normal?”Bevidsthed.org

Følg mig på Facebook, så kan du se, hvornår der kommer nyt!

Send this to a friend