Philematologi: Videnskaben om kysset

Videnskaben om kysset har fået sit eget navn: philematologi, som handler om kyssets biologi og biokemi.

Der kysses i alle kulturer, og ikke kun blandt mennesker, men også flere dyrearter udviser kysse-lignende adfærd. Fx slikker ræve hinanden i ansigtet, og elefanter stikker snablen i hinandens mund. Selv krybdyr ”kysser”.

Tungekysset er en intens oplevelse, som kan ødelægge et forhold, inden det starter. Op mod 66% af mænd og kvinder har afsluttet et forhold pga. dårlige kysse-partnere. Omvendt kan kysset være årsag til intens tiltrækning, og undersøgelser har vist en direkte sammenhæng imellem omfanget af tunge-gymnastik og tilfredsheden med forholdet.

Især i starten af et forhold kysses der meget, og det kan der være en god grund til. Når man kysser, udveksles en lang række kemiske signalstoffer, som viser, hvor biologisk kompatibel man er.

Kys og hormoner

Der er testosteron i spyt, og testosteron øger sexlysten. En teori siger, at mænd forsøger at gøre kvinden opstemt, ved at overføre testosteron igennem kysset. En teori der understøttes af, at mænd kan lide kys som er mere ”våde” og tungeaktive end kvinder. En anden teori siger, at mænd ubevidst kan ”smage” om en kvinde er fertil.

Læs også: Kærlighedens kemi

Kys ændrer kroppens hormonbalance, bl.a. stresshormonet cortisol og ”samhørighedshormonet” oxytocin.

Kys imellem forelskede får desuden kroppen til at producere norepinephrin, som giver hjertebankning og svedige håndflader, og dopamin, som er relateret til nydelse og en forventning om lykke.

Kysset har altså en ekstrem påvirkning på vores biokemiske system, og det er måske ikke så sært, at kysset har fået en mytisk status i vores kultur – og vores individuelle liv.

Opdateret d.29 juni 2018
29-6-2018Philematologi: Videnskaben om kyssetBevidsthed.org 

Følg mig på Facebook, så kan du se, hvornår der kommer nyt!

Send this to a friend