Psykoterapi København

Er du forvirret over dine følelser eller tanker, så er psykoterapi noget for dig. Psykoterapi (eller samtaleterapi) handler dybest set om, at du kommer tættere på dig selv, og at du lærer at leve autentisk og ærligt.

Læs mere om psykoterapi: Psykoterapi København

Brevkasse:

Fortvivlet kvinde: “Jeg kan ikke blive forelsket, hjælp!”

Kære Holger

Kort og enkelt: jeg kan ikke blive forelsket. Jeg er gået fra at kunne blive forelsket i alle til slet ikke at føle noget mere. Jeg er ikke deprimeret, så det burde ikke være derfor.

Jeg har haft en del kærester, jeg ikke har været forelsket i, og det har bare resulteret i en masse skyldfølelse.

Læs også brevet: Forelsket i muslim: “Han vil ikke gå fra sin kone, men er det i orden, hvis jeg bliver gravid?”

Jeg kan ikke mærke min hjerterytme, og det gør mig så ked af det. Især fordi jeg virkelig har mødt et menneske, som jeg virkelig gerne vil være sammen med. Han gør mig simpelthen så glad – bare ikke forelsket. Jeg føler begær, men ikke forelskelsen.

Er det slut for mig med at føle forelskelse for evigt? Det påvirker mig så meget, at jeg overvejer at være alene resten af livet. Hvad kan påvirke en forelskelse negativt?

Hilsen den ulykkelige Sally

Parterapeut og psykoterapeut svarer:

Hej Sally

Tak, for dit brev.

Forelskelse er en vidunderlig følelse. Ingen tvivl om det. Men det er en følelse, som kun sjældent opstår.

Der er flere teorier om, hvorfor forelskelse opstår. Det kan du læse mere om her:

Læs også: Derfor forelsker du dig

Der kan gå langt mellem to forelskelser, måske 1-2år eller 10-20år. Jeg har mødt flere kvinder, som først har oplevet forelskelse, da de var i 50erne.

Men siden du tidligere har haft perioder med mange forelskelser, tror jeg ikke, der vil gå lang tid, før du igen bliver forelsket. Men det må tiden vise.

Når jeg læser dit brev, får jeg en fornemmelse af, at du sætter lighedstegn mellem forelskelse og kærlighed. Det er der mange, som gør. Men forelskelse og kærlighed er forskellige ting. Det kan du læse mere om her:

Læs også: Kærlighedens kemi 

Det giver mening, at have dårlig samvittighed over at være i et forhold uden kærlighed (mest overfor dig selv), men ikke fordi du ikke er forelsket. Forelskelse holder sig oftest under 2år, så med mindre du kun vil være i korte forhold, bliver du nødt til at lære at udholde ikke at være forelsket. Ellers er du tvunget til at hoppe fra forhold til forhold på jagt efter den næste forelskelse.

Forelskelse giver et kraftigt dopaminsus i kroppen, som du kan blive afhængig af, fordi det føles så godt. Men som sagt er det ikke en permanent følelse. I stedet for at bekymre dig om at du ikke er forelsket, så anbefaler jeg, at du fokuserer mere på at give kærlighed. Du siger han gør dig glad, så jeg er sikker på, at du har kærlige følelser for ham, selvom du ikke er forelsket i ham. Og det er et bedre grundlag for et langtidsholdbart parforhold end forelskelse.

Måske har du svært ved at mærke “almindelig” kærlighed, fordi du så ofte har været forelsket? Jeg anbefaler, at du i de næste uger fokuserer på at give en masse kærlighed. Start med at blive inspireret her:

Læs også: Kærlighed er en handling

Det vil gøre det nemmere for dig at skelne mellem forelskelse og kærlighed. Og du oplever, at du ikke behøver at være forelsket for at have et vidunderligt forhold. Og som bonus, kan det have den sideeffekt, at du faktisk har nemmere ved at blive forelsket, når du åbner dit hjerte.

Held og lykke!

De bedste hilsner,

Holger er sexolog og psykoterapeut i København

Opdateret d.18 nov. 201718-11-2017Jaloux kvinde: “Min mand krammer andre kvinder, når han har drukket!”Bevidsthed.org

Følg mig på Facebook, så kan du se, hvornår der kommer nyt!

Send this to a friend