Brevkassen om parforhold, sex, kærlighed og personlig udvikling.

Brevet er besvaret af Holger, som er parterapeut, sexolog, coach og psykoterapeut i København

Brevkasse

Fortvivlet kvinde forsøger at være kæreste med deprimeret mand: “Burde jeg give op?”

Kære Holger.

Jeg er en kvinde på 26 år som i 3,5 år har kendt en mand. I starten (for to år siden) var vi kærester, smaskforelskede og havde kun øje for hinanden. Vi gjorde alt sammen og flyttede også hurtigt sammen. Efter 1,5 år begyndte jeg at kunne mærke en forandring i hans humør. Han var træt og uoplagt, sur, ked af det og med dårligt selvværd. Efter 1,5 år blev vi enige om at stoppe forholdet, da han ikke kunne forklare, hvad han reagerede på eller hvorfor hans humør var, som det var. Det hele var bare forandret og gråt.

Herefter begyndte han til psykolog, hvor han blev diagnosticeret med moderat til svær depression. Det skal siges, at vi (stadig) arbejder samme sted. Hver gang vi ser hinanden på arbejdet, går verden i stå og vi savner hinanden og ønsker kun at være i hinandens selskab. L. er fem gange kommet tilbage til mig og vi har nu forsøgt at få det til at fungere fem gange og er i skrivende stund ”i gang med” sjette omgang.

Læs også brevet: Kvinde i moralsk dilemma: “Kan jeg forlade min depressive kæreste?”

Hver gang vi begynder igen, gør jeg alt for at støtte ham på bedste vis i hans proces, men jeg er næsten hver gang sikker på, at jeg har ham på lånt tid. Efter en tid begynder han at tro, at han ødelægger mig, at jeg fortjener bedre, at han ikke elsker mig ”rigtigt”, ikke kan give mig det jeg fortjener osv., hvilket gang på gang får ham til at stoppe forholdet. Jeg anser mig selv for en meget ressourcestærk person fysisk og psykisk og jeg klarer mig da også hver gang han forlader mig, fordi jeg inderst inde godt ved, at kærligheden er der, hans sygdom slører bare hans hjerte og sætter hjernen på overarbejde.

Jeg bliver dog til tider meget i tvivl om, hvad jeg har gang i. Burde jeg bare stoppe og fortælle ham, at jeg ikke længere vil stå model til hans op- og nedture? Er jeg bare en ”nem læsning” for ham, fordi jeg giver ham en tryghed og kærlighed, som ingen andre, som han siger? Eller skal jeg blive i det som hidtil og støtter ham og lægger ryg det, han kommer til at byde mig som følge af hans sygdom?

Han har været hos psykolog, hvilket ikke hjalp. Han har nu fået en tid til psykiater og skal højst sandsynligt på antidepressiv medicin. Jeg frygter derfor (grundet gennemgang af mange blogs om depression), at vi stopper forholdet, fordi det hele virker uoverskueligt nu, men at det er verdens største fejl, når han på et tidspunkt atter bliver rask.

Læs også brevet: Frustreret kvinde i forhold: “Jeg føler mig fanget, og at jeg venter hele tiden”

Jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg elsker ham og at det er ham, jeg vil dele mit liv med. Jeg er heller ikke i tvivl om, at han elsker mig, da han siger det tit, når han har sine gode perioder. Han bliver dog reserveret og fjern under de dårlige perioder.

Jeg håber, du kan give mig nogle ord med på vejen. Jeg har mange mennesker at spare med, men de er selvfølgelig alle meget partiske og jeg har virkelig brug for ord fra en, der ser det udefra. Jeg håber meget, at du vil tage dig tid til at svare.

Tak.

Kærlig hilsen Charlotte

Parterapeut og psykoterapeut svarer:

Kære Charlotte

Tak, for dit brev.

Husk, at selvom kærligheden er dyb og ægte, er det ikke nok til at kunne bære et parforhold. Et velfungerende parforhold er mellem to ligeværdige voksne, som kan tage vare på sig selv.

Hvis din partner ikke er klar til at være i forhold, betyder det ikke, at I ikke elsker hinanden. Eller at I i fremtiden ikke kan få verdens bedste forhold. Det betyder bare, at I ikke kan få det til at fungere lige nu.

Jeg kan ikke fortælle, hvad der er rigtigt for dig, eller hvad du skal gøre. Men hvis forholdet ikke gør dig lykkelig, skal du ikke være i det. Så hvis det føles meningsfuldt for dig, at være der for ham, og det åbner dit hjerte og gør dig lykkelig, så synes jeg, du skal fortsætte.

Men når jeg læser dit brev, får jeg en fornemmelse af, at det slider på dig. Og hvis det er tilfældet, synes jeg, at du skal nøjes med at være hans gode ven. Elsk ham som en ven, og bevar en venskabelig kærlighed. Og hvis/når han en dag bliver rask igen, så kan I prøve som kærester igen.

Hvis I prøver at være kærester igen og igen, uden at det lykkes, så ender det med at dræne dig/jer for energi. Og en dag orker du ikke mere. Derfor synes jeg, du skal spare din energi til fremtiden, hvor han kan være din ligeværdige partner.

Derudover vil jeg også minde om, at man ikke kan basere et forhold på forelskelse eller tiltrækning. Den stærke tiltrækning I føler for hinanden, når I ses på arbejdet kan udtrykke et potentiale, som desværre ikke kan forløses her og nu.

Det er lidt ligesom at se igennem vinduet til bageren, når man sulten. Det ser lækket ud, men man kan ikke få det. På samme måde, har I måske et potentiale til en fantastisk relation, men som tingene er, kan potentialet ikke forløses.

Jeg håber, du kan bruge mit svar. Og ønsker dig/jer alt godt!

De bedste hilsner,

Fortvivlet kvinde forsøger at være kæreste med deprimeret mand: "Burde jeg give op?"

Krise i parforholdet

Alle parforhold rammes af konflikter. Det kan ikke undgås. Men en konflikt behøver ikke at udvikle sig til en krise.

Hvis dit parforhold er ramt af en krise, så få professionel hjælp af en parterapeut, før krisen ødelægger dit forhold.

Læs mere om parterapi til parforhold i krise: Parterapi: Krise i parforholdet

Opdateret d.27 juli 201827-7-2018Fortvivlet kvinde forsøger at være kæreste med deprimeret mand: “Burde jeg give op?”Bevidsthed.org

Følg mig på Facebook, så kan du se, hvornår der kommer nyt!

Send this to a friend