Brevkassen om parforhold, sex, kærlighed og personlig udvikling.

Brevet er besvaret af Holger, som er sexolog, psykoterapeut, coach og parterapeut.

Brevkasse

“Hvordan får jeg flere venner, når jeg skubber alle væk!”

Kære Holger
Jeg er blevet bevidst om et problem som ganske aktuelt står i vejen for mig.
Det forholder sig sådan, at jeg ikke har ret mange venner (har en), og står ret alene, når min ekskærestes familie og venner forsvinder fra mit liv.
Min familie er heller ikke meget bevendt – jeg har en lillebror der bor i Asnæs, en onkel der er skør og så her jeg en fætter der er god men som trods alt også har et liv med børn og kone. Resten har ikke ”behov” for mit selskab.
Mit egentlige problem er, at jeg ufrivilligt søger de mennesker, der ikke vil være sammen med mig. Jeg er nærmest angst for afvisninger, og når jeg faktisk møder nogen, der vil være sammen med mig, så bakker jeg instinktivt ud. Jeg spørger altid dem, jeg ved siger nej. Og jeg går helt i sort, når jeg prøver at gøre noget ved det.
Jeg er begyndt i en roklub, og de er faktisk rigtig søde, går også til vinterbadning og til yoga, som bliver skiftet ud med judo, når min søn begynder til det. Så jeg har som sådan skabt nogle ok rammer for at få en omgangskreds, men det batter jo lige som ikke rigtig noget, når jeg bakker ud hver gang, der er chance for at få en ven eller blive del af en kreds.
Når der endelig er nogen, der inviterer mig ind i deres liv, så konstaterer jeg, at jeg opfører mig som om jeg er ligeglad med dem (stopper med at skrive, inviterer, interesserer mig for dem). Jeg har lyst til at skrive, jeg har lyst til at invitere, og jeg interesserer mig for dem. men jeg reagerer/handler modsat.
Det er lidt skørt, for jeg ved egentlig godt, at jeg er helt OK, og har masser at bidrage med, er et godt menneske med masser af gode egenskaber, men dybt nede på den sorte bund, hvor jeg ikke kan nå eller se, sidder der åbenbart en lille dum dreng, og fortæller mig det modsatte.
Går ud fra det er indlysende, at jeg ikke bare kan gøre det rigtige, og lige så indlysende er det vel, at jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre ved det.
Så spørgsmålet er til dig – hvad gør jeg ved det? Jeg er åben for terapitimer og i det hele taget for et hvert forslag der kan hjælpe.

Mvh den ensomme

Terapeutens svar:

Kære ensomme

Tak, for dit brev.

Alle kender til frygten for at blive afvist. Den er du ikke alene med.

At du er blevet så bevidst om din udfordring, er et godt tegn. Det viser, at du er klar til forandring.

Det lyder som om, at du har et ambivalent tilknytningsmønster. Dvs. det er svært for dig, at være tryg i dine relationer, fordi du er bange for, at den anden ikke vil dig. Du ønsker kontakt, men alligvel skubber du andre væk.

Her kan du læse mere om de 4 tilknytningsmønstre.

En stor del af befolkningen kender det mønster i større eller mindre grad. Heldigvis kan det ændres!

Grundlæggende er metoden, at du tvinger dig selv til at handle anderledes end du plejer. Spørg dig selv: Hvad ville jeg gøre, hvis jeg var absolut sikker og tryg på, fordi den anden elsker mig og vil mig det bedste? Svart er din ledetråd til et nyt handlingsmønster.

Hver gang du får en positiv erfaring med dit nye mønster, bliver du mere og mere tryg. Nogle gange taler man om at have et tillært trygt tilknytningsmønster. Dvs. at du dybt nede er utryg, men du har lært dig selv at handle anderledes.

Du siger, at du søger de mennesker, som ikke vil dig. Her er en opgave til dig: Tænk på en person, som gerne vil dig, og spørg dig selv, hvordan kan jeg nærme mig den person? Hvad er det mindste, jeg kan gøre? Der skal du starte.

Måske er det at tale 2 min. med din nabo? Eller spørge en fra judoklubben, om han har fået ny cykel? Eller tale med en kollega om regerings politik. Find noget ufarligt, som du tør gøre, og start der.

Du foreslår selv terapi, og det synes jeg, er en god idé. For rejsen mod et mere trygt tilknytningsmønster er lang, og det er godt at få støtte og hjælp på vejen.

Hvis du er nysgerrig på terapi, så kan du læse mere her: Terapi i København

Held og lykke!

De bedste hilsner

Ensom mand: "Jeg har ingen venner, fordi jeg skubber alle væk!" - Psykoterapeut i København

Opdateret d.13 april 201813-4-2018Ensom mand: “Jeg har ingen venner, fordi jeg skubber alle væk!”Bevidsthed.org

Følg mig på Facebook, så kan du se, hvornår der kommer nyt!

Send this to a friend