Sårbar eller cool?

Det er eftertragtet at være cool. Cool forbindes med kontrol, at have styr på sit liv og vide hvad man vil. Derfor portræteres filmstjerner og popstjerner ofte med en kølig distance, en glorificeret form for usårlig ligegyldighed.

Cool er det modsatte af, at være følelsesladet og sårbar. Når du er cool, skjuler du din frygt, sorg, nervøsitet og jalousi. Den som er mest cool, er den som har distanceret sig mest mulig fra sine følelser!

At være cool er kun eftertragtet, hvis man er bange for at miste kontrol og tabe ansigt. Drømmen om at være cool er dybest set drevet af skam. Jo mere man skammer sig over sine følelser, desto mere forsøger man at holde masken og bevare selvkontrollen.

Læs også: Skam – at føle sig forkert

Den kølige, distancerede facade er en forsvarsmekanisme, for folk med dårligt selvværd og lav selvtillid. De er bange for vise, hvem de er, og derfor har de brug en sikkerhedsafstand til andre.

Det siger meget om samfundet og vores tid, at det er så eftertragtet at være cool. Det viser hvor mange, der er utrygge ved deres følelsesliv, og har dårligt selvværd.

Problemet med at være cool, er at man mister kontakten til dine følelser og sig selv. Hvis du er cool, kan du fx ikke:

  • Blive klogere på dig selv
  • Være intim med et andet menneske
  • Opleve glæde og lykke
  • Blive fascineret
  • Grine ad dig selv
  • Være sårbar
  • Blive inspireret
  • Handle autentisk
  • Være empatisk

Tør du være sårbar?

Det modsatte af at være cool er at være sårbar. Når du viser, hvem du er, gør du dig selv sårbar. Det kræver mod at sige sin mening, vise følelser og dele sine tanker, fordi du risikerer at blive til grin. Men hvis du ikke tør være sårbar, kan du heller ikke være ærlig og autentisk. Du kan ikke indgå i meningsfulde relationer, have nære venner eller et kærlighedsfyldt parforhold.

Hvis du tør være sårbar, kan du:

  • Mærke dine følelser
  • Stå ved dig selv
  • Dele dine følelser
  • Have nære relationer
  • Være spontan
  • Sige din mening
  • Være autentisk

At være sårbar er noget, du kan øve dig i. I stedet for at holde facaden, så prøv at slå hjernen fra og vær spontan: Sig din mening, vis dine følelser og del dine drømme. De fleste mennesker bliver faktisk glade, når de opdager, at de er sammen med en autentisk person. Er der noget værre end en robot, som ikke viser følelser eller siger sin ærlige mening?

Læs også: Sådan får du mere selvværd

Værd at huske…

Hvis du forsøger at være cool, reducerer du dig selv til en uinteressant tom skal. Når du tør være sårbar, viser du hvem du er. Hvis du ikke kan være sårbar, kan du ikke indgå i meningsfulde relationer.

Opdateret d.28 nov. 2017

18-10-2017Sårbar eller cool?Bevidsthed.org 

Følg mig på Facebook, så kan du se, hvornår der kommer nyt!

Send this to a friend