Accept & Tilgivelse

Det er, som det er! 

Egoet er altid på jagt. Vi søger altid noget eller nogen – ude i verden eller inde i os selv.

Egoet er aldrig helt tilfreds, det kan altid blive bedre.

Accept af det, som er, er at sige ja til livet. At sige nej, til det som er, er meningsløst. Det giver ikke mening, at surmule over at ugen har syv dage – eller at mandag kommer efter søndag. Ikke desto mindre gør vi det hele tiden. Vi er brokker os over, at sommerferien er forbi, at bussen er forsinket, at priserne stiger, at vi glemte at købe mælk, at de forkerte vandt, at vi fik en parkeringsbøde osv.

Hvis man tænker over det, indser man hurtigt, hvor meningsløst det er. At sige nej, er at sige nej til livet. Det forhindrer din energi og vitalitet i strømme frit i dit væsen, og i stedet dannes følelsesmæssige blokeringer, som går ud over din livsglæde (læs her hvordan du håndterer negative følelser).

Hvorfor er accept så svært?

Når vi føler modstand, er det altid mod noget, som er sket i fortiden, eller noget vi forventer vil ske i fremtiden. Egoet har brug for fremtid og fortid for at eksistere. Når acceptere det, som er netop nu, og dermed tillader os selv, at hvile i nuet, er det et direkte angreb på egoets eksistensberettigelse. Derfor ligger det i egoets natur, at gøre modstand mod det som er, og derfor er det ekstremt udfordrende at praktisere accept.

Accept betyder ikke, at du ikke skal forsøge, at forbedre situationen. Hvis det regner, giver det god mening at slå paraplyen ud, men det hjælper ikke, at du føler indre modstand og negativitet mod det som er. Accept er ikke passiv laden stå til, men at være tilstede, og forholde sig åbent og kreativt til nuet.

Taoisterne har et interessant begreb: ikke-handling (nondoing), som betyder at man handler uden om egoet. Ikke-handling kan ses som den ultimative form for accept (læs her om Taoisme og ikke-handling).

Hvornår har du sidst beklaget dig? Over vejret, politikkerne, din nabo, din cykel eller et TV-program? Blev det bedre? Blev du mere lykkelig?

Når du dømmer, skaber du modstand!

Jo mere du dømmer (mennesker, samfundet, situationer, dig selv osv.), desto mere får du brug for, at lære tilgivelse og accept!

En af de måder, hvorpå egoet får energi og styrke, er at dømme. Vi dømmer os selv, andre og omgivelserne. Vi dømmer fra vi står op til vi går i seng. Vi forsøger at undgå det, vi kalder dårligt, og få mere af det vi kalder godt. At dømme, aktiverer egoet, og før eller senere skabes afstand, modstand og aggression – i stedet for accept og nærvær. At dømme forhindrer os i, at være tætte på os selv og andre.

Det starter når vi vågner: hvis solen skinner, er det godt, hvis der ikke er mere mælk, er det dårligt, hvis du er er kø på vejene er dårligt osv. Sindet kommenterer hele tiden på virkeligheden, og sætter etiketter på vores oplevelser: godt, dårligt, dejligt, trist osv. I stedet for at være nærværende og sansende, tænker og vurderer vi.

Sindet bliver et mellemled i mellem os og virkeligheden. Vi sanser ikke længere vandet på vores ansigt, men får en besked fra sindet om, at det regner, og at det er dårligt. Vurderinger forhindrer os i, at acceptere nuet og livet som det er. Selv når noget opleves som positivt, vil det før eller senere skabe modstand. En positiv vurdering af vejret leder blot til, at det føles endnu mere negativt, når det ændrer sig.

Er der nogle personer i din omgangskreds, kolleger, naboer, familie, som vækker modstand? Er der bestemte befolkningsgrupper eller erhverv du har det svært med? Kan du mærke, at din krop trækker sig sammen, når du tænker på det?

Der er ingen grund til at vurdere. Det er som det er. At vurdere, gør det hverken værre eller bedre, men det skaber en indre uro, som forhindrer os i, at mærke os selv, og leve 100%. Uanset om solen skinner, eller om det regner, får vi mest ud af livet, ved at være tilstede. Hvis vi fx går en tur med vores kæreste, hvorfor så ikke bruge tiden på, at mærke kærligheden imellem os, i stedet for at kommentere på vejret? Virkeligheden er fantastisk både i regnvejr og solskin! Accept hjælper os til, at være objektive og se verden som den er.

Meget af den snak, som foregår i sociale sammenhænge, går ud på at kritisere og dømme. På overfladen støtter det fællesskabsfølelsen, fordi man er fælles om et standpunkt, men det skaber først modstand og dernæst afstand. Jo mere man kritiserer, desto mere fjendtligt bliver man.

Det bedste du kan gøre, hvis dine kolleger begynder at kritisere chefen, landsholdet eller vejret, er at undgå at deltage. Det er mere gavnligt, hvis du drejer samtalen ind på noget positivt og interessant. Hvis en ven henvender sig, og siger: ”Synes du ikke, at det er irriterende at…”, så kan du fx sige: ”Det har jeg ikke lige tænkt over.” eller ”Det har jeg ingen mening om.”

Tilgivelse er accept af fortiden

Tilgivelse er accept af fortiden

Tilgivelse er en særlig form for accept. Når du tilgiver en, som har gjort dig fortræd, accepterer du fortiden, og slipper den samtidigt. Som regel vil egoet straffe eller hævne sig på personen, som har gjort os fortræd. Men den indstilling går kun ud over os selv! Måske har personen forlængst glemt episoden, selvom vi tydeligt husker, hvad der skete – i hvert fald vores version af historien.

Accept af fortiden er tilgivelse. Sket er sket. Tilgivelse betyder ikke, at vi ikke skal tage ved lære, og justere vores handlinger, blot at vi giver slip den negative energi, som vi har bundet fast til mindet.

Hvis du vælter på sin cykel, kan du sparke til den i arrigskab, og beklage dig til alle, der gider at høre på, hvor irriterende din cykel er. Eller du kan ”tilgive” cyklen, og så beslutte dig for, at køre mere forsigtigt næste gang.

Eller, hvis din kat har ødelagt din nye bluse, da du legede med den, kan du enten bære nag, alle acceptere det, som skete. Det giver ikke mening, at bære nag, for katten forstår intet. Den følger blot sine instinkter, som aldrig vil ændre sig.

Tilgivelse er en måde, at slippe det negative minde, modstand mod katten, ønsket om at straffe katten osv. Tilgivelse er noget, du skal gøre for din egen skyld, for at du kan få slippe negativitet og genskabe dine kærlige følelser til katten. Tilgivelse dig mulighed for, at være nærværende, og se verden med friske øjne, fordi du givet slip på fortiden.

På samme måde, bør du tilgive familiemedlemmer, venner, kolleger osv. som du føler, har gjort dig fortræd. Fortiden er forbi, og så længe du bærer nag, kan I ikke skabe ægte kontakt, fordi der en historie imellem jer. Uden tilgivelse, forhindrer du ægte kontakt, intimitet og kærlighed.

Tilgivelse er svært i praksis. De fleste tror, bevidst eller ubevidst, at tilgivelse betyder, at man skal tolerere andres handlinger, eller glemme fortiden, og at man dermed udsætter sig for det samme igen. Men faktisk er det omvendt!

Tilgivelse og accept, er første skridt til forandring! Når først du har accepteret fortiden, kan du give slip på mønstre og automat-reaktioner. Dermed kan du handle mere kreativt i fremtiden, finde alternative løsninger og nye måder at handle på. Tilgivelse og accept er gaver, du giver til dig selv.

Hvem bør du tilgive? Er der nogen, som har såret dig eller gjort dig fortræd? Hvordan ville du have det, hvis du tilgav? Hvorfor ikke gøre det nu?

Værd at huske

Egoet får energi af, at dømme og vurdere virkeligheden. Det styrker egoet, men det skaber modstand mod nuet og afstand mellem mennesker. Accept er en måde, at sige ja, til det som er. Accept betyder ikke, at du passivt lader stå til – tværtimod! Accept giver dig muligheden for, at være kreative og se nye muligheder, istedet for at sidder fast i negativitet og modstand.

Tilgivelse er en særlig form for accept, hvor du accepterer, at fortiden er forbi. Tilgivelse er først og fremmest noget, du skal gøre for sin egen skyld, så du får indre fred, og kan møde verden med friske øjne.

Opdateret d.21 juli 2018

21-7-2018Accept og tilgivelseBevidsthed.org

Følg mig på Facebook, så kan du se, hvornår der kommer nyt!

Send this to a friend