Vreden er din ven – aggression din fjende!

Vrede er en af de mest motiverende følelser, når du vil skabe forandring.

Vredesfølelsen rummer livskraft, vilje og potens – derfor er det vigtigt at kunne være vred.

I denne artikel lærer du at bruge din vrede konstruktivt, så den ikke forvandles til aggression eller vold.

Artiklen er inspireret af Robert A. Masters bog To be a Man.

Vrede

Vredesfølelsen opstår, når du opfatter noget som uretfærdigt, føler dig angrebet eller begrænset. Og du samtidig er klar til at handle for at ændre situationen.

Kroppen frigiver adrenalin, blodet strømmer til arme, ben og frontallapperne. Med ét er krop og hjerne handlingsorienteret.

Det er vredesenergien, som får dig til at slå i bordet og handle. Derfor er det vigtigt at kunne være vred – ellers er du dømt til passivt at vente på, at tingene ændres af sig selv. Du bliver et offer, som hjælpeløst venter på at nogen redder dig.

Læs også: Offertrekanten: Er du offer, redder eller krænker?

Vrede får dig til at brokke dig, når du er utilfreds, sætte grænser og stå ved dig selv. Fx med dit arbejde, når nogen springer køen over i supermarkedet, eller når du er træt af at ryge og spise for meget. Vredesfølelsen kan motivere dig til handling mere end noget andet.

Mænd vs kvinder

Mænd og drenge er som regel mere trænede i at vise vrede. Det kan skyldes biologiske faktorer, fx testosteron, men også sociale faktorer spiller ind.

Det maskuline associeres mere med det kraftfulde, larmende, voldsomme osv. end det feminine, som forbindes med noget sart, blidt og følsomt.

De fleste synes det er maskulint at kunne slå i bordet og sige fra. Hvis en mand ikke kan manifestere vrede, når han bliver behandlet uretfærdigt, siger hans venner, at han skal tage sig sammen, ikke være en tøsedrenge, vatpik osv.

Derimod synes de færreste, at det er feminint at en kvinde råbe op og brokke sig. Så er hun en sur kælling.

Når du er vred, går du efter bolden. Når du er aggressiv, går du efter manden.

Reaktiv vrede

Vrede er ofte reaktiv, dvs. det er en automatreaktion, du ikke er herre over. Følelsen oversvømmer sindet på 1 sekund, og det er svært at kontrollere ord og handlinger. En lille misforståelse bliver hurtigt til et stort drama, hvor det ene ord tager det næste.

Her er nogle tegn på reaktiv vrede:

  • Du mister perspektivet, og uenigheden fremstår langt vigtigere, end den er.
  • Sort-og-hvid tænkning: Du er tager fejl, jeg har ret.
  • Gentagelse af det samme synspunkt igen og igen.
  • Det bliver alt afgørende at have ret.
  • Du har svært ved at ændre synspunkt og indrømme fejl.
  • Dine følelsers intensitet vokser eksplosivt.

Når du opdager, vreden løber løbsk, er det ikke længere en positiv kraft, du kan bruge til at skabe positive forandringer. I stedet skaber det kaos og ødelæggelse. Derfor skal du trygge på bremsen, inden du gør noget, du senere vil fortryde. Tæl langsomt til 10, inden du siger noget. Eller lad diskussionen ligge for en stund, og vend tilbage til emnet senere.

Læs også: Sådan håndterer du negative følelser

Problemet er aggression

Vrede i sig selv er ikke et problem, fordi følelsen giver dig energi og vilje til at handle. Problemerne opstår, hvis du bliver aggressiv eller ligefrem voldelig.

Hvad er forskellen på aggression og vrede? De 2 følelser har fællesstræk, men der er en afgørende forskel: Aggression er et angreb, det er vrede ikke.

Aggression handler om at skade, vinde over, hævne osv. Aggression er vrede uden hjerte og sårbarhed. Når du er aggressiv går du ikke længere efter bolden, men manden.

Aggression kommer i mange former: Fjendtlighed, sarkasme, foragt, kritik uden empati, irritation, foragt, mobning, had og vold.

Når du er aggressiv, er det vigtigere at få ret end at være i empatisk kontakt. Du ser ikke længere den anden som et menneske, men en der skal ned med nakken. Derfor er modgiften mod aggression at genskabe den empatiske kontakt. Det gør du ved at fokusere på forståelse, sympati, empati, medfølelse og ved at vise din egen sårbarhed.

Aggression eller vrede?

Der er en slags offermentalitet i aggression. Energien er ikke længere rettet mod at skabe forandring, men mod en anden anden person: Det er din skyld, at jeg har det dårligt! Vi lægger ansvaret over på en anden person, i stedet for at handle aktivt og konstruktivt.

Der er situationer, hvor det er helt rimeligt at rette vreden mod en andens persons handling. Men når du bliver aggressiv, angriber du personen, ikke hans handlinger: Hvis du er utilfreds med dit job, bagtaler du så chefen? Er sarkastisk osv.? Eller tager du ansvar og gør noget konstruktivt? Går du efter bolden eller manden?

Mange forveksler aggression og vrede. De tror, at hvis men hæver stemmen, så er man automatisk aggressiv. Derfor har vredesfølelsen dårligt image, og vi forsøger at dæmpe følelsen i vores liv, på jobbet, i børnehaven osv. Men dermed mister vi også forbindelsen til vredens transformerende kraft.

Hvordan opstår aggression?

Aggression kan opstå på mange måder:

I dagligdagen (fx i parforholdet) kender vi måske aggression bedst fra diskussioner, som bliver til skænderier. Det sker typisk, når vi føler vi os anklaget, mindreværdige, skammer os eller uretfærdig behandlet. Hvis vi ikke kan rumme vores ubehagelige følelser, tager vi det personligt, bliver aggressive og går vi til modangreb.

Læs også: 3 Tips til konflikter i parforholdet

Aggression kan også opstå, hvis en anden har noget, som vi vil have. Det kan være kampen om den sidste parkeringsplads eller den sidste vare til halv pris.

Racisme er et eksempel på permanent aggression mod en bestemt befolkningsgruppe, som opstår pga. frygt og vrede.

Fra aggression til sund vrede

Det er svært at gå fra aggression til vrede. Det er som at lave et u-sving i høj fart. For at kunne slippe aggression, skal du kunne velkomme din sårbarhed. Sårbarhed er at turde være gennemsigt, ærlig, åben, følsom og sænke paraderne. Men det kræver mod at være sårbar og slippe den hårde facade.

Læs også: Sårbar eller cool?

Hvordan gør du dig sårbar i kampens hede? Først og fremmest ved at genskabe den følelsesmæssig kontakt. Start med at mærk dig selv. Bliv opmærksom på alle følelserne under aggressionen og vreden. Hvad ønsker du dig virkeligheden?

Forsøg dernæst at mærke personen overfor dig. Hvordan tror du, han/hun har det? Kan du mærke sympati, eller er den overskygget af modstand?

4 måder at håndtere din vrede

1.Undertrykkelse

Når du undertrykker din vrede, viser du den ikke til verden, men bider den i dig. Dette er nok den værste måde at håndtere følelsen, fordi du vender energien indad, og dermed ikke bruger den til at handle. Men det kan være nødvendigt at lægge bånd på sig selv i visse situationer.

2.Reaktiv vrede

Dette er vrede på autopilot. Dine følelser går i selvsving, og du kommer ofte du til at overreagere, hvilket bl.a. kan lede til aggressiv adfærd, sårende bemærkning og ubehagelige konflikter.

3.Bevidst vrede

Her er du fuld bevidst om dine følelser. Du mærker energien i din krop, uden at du forsøger at undslippe følelsen, eller slår over på automatpilot. Du kan handle, men også vende dig og gå.

4.Kærlig vrede

Når din vrede er kærlig, kan du udtrykke dig, hæve stemmen og handle, uden at miste den kærlige empatiske kontakt til andre. Du tillader dig selv at være sårbar, uanset hvor højt bølgerne går.

Mange parforhold kunne reddes, hvis parterne lærte at udtrykke deres vrede med åbent hjerte.

Læs også: Konflikter i parforholdet

Værd at huske…

Vrede opstår, når du opfatter noget som uretfærdigt, føler dig angrebet, begrænset eller holdt nede. Og du samtidig er klar til at handle for at ændre situationen.

Sund vrede giver dig kraft til at ændre din situation. Derfor er følelsen vigtig.

Men vrede kan også løbe løbsk og blive til aggression eller vold – derfor har vrede et dårligt image, og mange undgår at udtrykke sig vredt. Men dermed mister de også adgang til vredens transformerende kraft.

Opdateret d.28 nov. 2017

18-10-2017Vreden er din ven – aggression din fjende!Bevidsthed.org 

Følg mig på Facebook, så kan du se, hvornår der kommer nyt!

Send this to a friend