Husk at kærtegne din kæreste – Kærlig berøring er det hemmelig våben i et lykkeligt parforhold!

Husk at kærtegne din kæreste – Kærlig berøring er det hemmelig våben i et lykkeligt parforhold!

Husk at kærtegne din elskede

Berøring knytter bånd. Sammen med øjenkontakt er berøring den vigtigste non-verbale kommunikationsform, når du vil skabe følelsesmæssig nærhed i dit parforhold. Kærlig berøring får kroppen til udskiller ”kærlighedshormonet” oxytocin som er tæt forbundet til følelsen af at være elsket og høre sammen. Derfor er det vigtigt, at du gøre fysiske kærtegn til en fast del af dit parforhold.

Du dør uden berøring

Huden er dit største og ældste organ. Følesansen udvikles før de andre sanser, og derfor er det gennem følesansen, at du først kommunikerer og mærker verden.

Berøring og kærtegn har mange positive fysiske og psykiske effekter, som ikke kan undervurderes. Et spædbarn som ikke bliver rørt dør, inden det er fyldt 2 år. I det 19.århundrede var reglen på mange hospitaler og børneafdelinger at børn ikke skulle ”forkæles” med overflødig berøring. Resultatet var at ingen børn levede til de blev 2 år på visse hospitaler i USA! Først i 1920erne og 30erne blev det normalt at holde spædbørnene som en almindelig del af den generelle behandling og omsorg. Resultatet var at børnedødeligheden hurtigt faldt.

Vi har brug for berøring hele livet og de fleste kender følelsen af ”hudsult.” En omfavnelse af en du holder af, kan tilfredsstille fysiske og følelsesmæssige behov, du ikke engang vidste du havde.

Berøring er sit eget sprog (og det er undervurderet)

Flere undersøgelser har vist, at vi kan skelne følelser gennem berøring. I et forsøg skulle en person skelne mellem 8 følelser: vrede, frygt, afsky, kærlighed, taknemmelighed, sympati, glæde eller ked af det hed. Modtageren fik bind for øjnene og kendte ikke på forhånd den anden deltager. I forsøget fornemmer modtageren den rigtige følelse i 78% af tilfældene.

I forsøget skelnes der mellem 4 positive følelser: kærlighed, taknemmelighed, sympati og glæde. Til sammenligning kan vi normalt kun skelne mellem 2 positive følelser på ansigtsbilleder og i stemmens tonefald.

Berøring er altså en langt mere sofistikeret kommunikationsform end de fleste er klar over, men alligevel er berøring ikke særlig udbredt i vores kultur. Vi lærer tidligt, at berøring er forbundet med noget intimt, og at man ikke rører en fremmed.

Graden af berøring følger nogle nøje fastlagte sociale normer, som starter med håndtrykket. Senere kommer krammet, klappen på skulderen, lægge armen omkring, røre ved håret, ansigtet osv. Og i tilfælde af en intimpartner: kysse, sex, oralsex osv.

Generelt er der mere berøring i Sydeuropa end i Nordeuropa. Ingen ved hvorfra den kulturelle forskel stammer, men en mulig forklaring er, at nordeuropæere har mere tøj på end sydeuropæere. Jo mere tøj man har på, desto sværere er det for huden at registrere berøring, og jo mindre mening giver det, at bruge berøring som kommunikationsmiddel.

Men uanset kultur har det en positiv effekt at blive rørt. Vi bliver automatisk mere åbne over for den som rører os. Eksempelvis har talrige studier vist, at berøring kan ændre vores opfattelse af andre i positiv retning. En tjener får eksempelvis mere i drikkepenge, hvis han/hun lægger sin hånd på kundens arm i 2 sekunder.

Berøring i parforholdet er win-win

Kærlig berøring er ren win-win: Uanset om det er dig som nusser din kæreste eller omvendt, så producerer begge jeres kroppe kærlighedshormonet oxyticin, som vedligeholder og styrker jeres følelsesmæssige forbindelse. Derfor skal du prioritere at kramme og nusse din kæreste hver dag.

Graden af berøring i et parforhold er tæt forbundet med den følelsesmæssig nærhed i forholdet. Jo tættere man føler sig, desto mere rører man typisk ved hinanden.

Men vigtigere end omfanget er, hvordan fysisk berøring bliver modtaget. Hvis manden fx lægger hånden på kvindens skulder, hvordan reagerer hun så? Slapper hun af? Trækker hun sig? Eller spænder hun i kroppen?

Par rører generelt mest ved hinanden i starten af forholdet, hvorefter det langsomt aftager, hvilket afspejler den følelsesmæssig udvikling i mange forhold.

Kærtegn og berøring i parforholdet

5 Måder at give dit forhold ny energi vha. berøring

Bevidst berøring

Bevidst intention fordobler de positive effekter af kærlig berøring mening. Næste gang du lægger hånden på din kærestes ryg eller arm, så beslut dig for, hvad du vil give: Omsorg, trøst eller kærlighed. Og bliv samtidig bevidst om, hvilke følelser berøringen vækker i dig selv.

Kommunikation

Næste gang du har en svær samtale med din kæreste, så læg en kærlig hånd på din kærestes arm. En simpel berøring er den nemmeste måde at sige: Jeg holder af dig, også selvom vi er uenige.

Kys

Tungekysset er måske den mest intime form kropskontakt vi kan have med en anden. Alt for mange par glemmer at kysse hver dag. Kindkys og tantekys er ikke nok. Vi taler rigtige tungekys.

Massage

Masserer hinanden hver dag. 7 min hver vej er nok. Når I alligevel ser TV så masser hinandens skuldre eller fødder på skift. Det er næsten umuligt at ikke føle sig tæt på den, som masserer en.

Nøgenhed

De færreste par har sex hver dag, men det er ikke en undskyldning for ikke at mærke hinandens kroppe. 5 min. kan gøre en stor forskel i oplevelsen af intimitet. Smid tøjet og hop under dynen. Eller brug lidt tid hver morgen og aften på at være helt tætte.

Du kan læse mere om berøring i Ahley Montagus bog Touching – The human significance of the skin.

Opdateret d.3 juni 2017
3-6-2017Husk at kærtegne din kæreste – Kærlig berøring er det hemmelig våben i et lykkeligt parforhold!Bevidsthed.org 

Tak, fordi du deler dine tanker:

Følg mig på Facebook, så kan du se, hvornår der kommer nyt!

Send this to a friend